Udenlandske medier i kæmpe Kevin-hyldest: Overstråler hele F1-feltet

De udenlandske medier svømmer over i begejstring efter Kevin Magnussens præstation i Australien trods det bitre exit

10/10.

Sådan lyder dommen over Kevin Magnussens præstation i det australske grand prix. I hvert fald hvis man ser på udenlandske mediers vurdering af søndagens sæsonåbner i Melbourne.

Inden det gik helt galt for de to Haas-racere og deres mekanikere, leverede Kevin Magnussen en stærk præstation fra sin startposition som nummer fem. Red Bulls Max Verstappen blev overhalet allerede på første omgang, og danskeren lå lunt på fjerdepladsen, da katastrofen ramte.

Men danskeren fortjente langt mere, mener Autosport.com.

- En eksemplarisk weekend fra danskeren, der fortjente bedre. Han naglede den i kvalifikationen og overskyggede Grosjean. Ikke en let opgave, når hans team-kammerat er i et med sin bil. Og så viste han sin evne til at overhale ved at passere Verstappen i første sving for efterfølgende at holde Red Bull bag sig uden problemer. Han burde være belønnet med en fjerdeplads, lyder dommen.

Romain Grosjean bliver af samme medie belønnet med 9/10. En karakter, som kun Lewis Hamilton ellers gør sig fortjent til. Den småheldige vinder, Sebastian Vettel, må nøjes med 8/10.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kevin Magnussen fortjente mere end en defekt racer, mener udenlandske medier. Foto: All Over Press
Kevin Magnussen fortjente mere end en defekt racer, mener udenlandske medier. Foto: All Over Press
 

Overgår alle andre
Topkaraktererne sidder knap så løst hos Britiske Express, men de har dog også Kevin Magnussen som bedste kører i hele feltet med en karakter på 8.5 og følgende kommentar.

- Overfaldt Verstappen på første omgang og var flyvende indtil et hjul faldt af hans vogn, skriver de og honorerer team-kammeraten Romain Grosjean med karakteren 8.

Kun McLarens Fernando Alonso og Red Bulls Daniel Ricchiardo klemmer sig op på samme karakter som Grosjean. Lewis Hamiltons karakter figurerer ved en fejl ikke hos briterne, men mon ikke han også ville ligge godt deroppe efter sin præstation, der dog kun rakte til en andenplads på grund af en regnefejl hos Mercedes.

Artiklen fortsætter under tv-klippet..

- K-Mag var brandvarm
Formel 1-sitet F1i.com lægger sig lige i midten og giver danskeren 9/10.

- K-Mag var brandvarm hele weekenden. Han fik ikke blot overhånden i forhold til teamkammerat Grosjean ved at slutte som nummer fem i kvalfikationen. Han stod også for racets bedste ryk i første sving, da han rundede Verstappen på ydersiden og overtog fjerdepladsen, indtil Haas' pitstop-mareridt foldede sig ud.

Du kan læse Jason Watts karakterer til alle kørere her: Magnussen skal være stolt af sin præstation i Melbourne, mener Watt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kevin scorer topkarakter - og én stjerne dumper fælt

Romain Grosjean måtte ligesom Kevin Magnussen forlade det australske grandprix efter en brøler i pitten. Foto: AP Sport og Spil Haas-drøm blev til mareridt: Brøler til 70 millioner

Se også: Hamilton fattede det ikke: Mercedes indrømmer stor brøler i kulissen

Magnussen skal være stolt af sin præstation i Melbourne, mener Watt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kevin scorer topkarakter - og én stjerne dumper fælt

73 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere