Udenlandske medier ikke i tvivl: Kevin overstråler Grosjean

Både Autosport og Auto-Motor-Und-Sport vurderer, at Kevin Magnussen var bedre end Romain Grosjean ved Kinas Grand Prix

Kevin Magnussen fik akkurat point med fra Kina, da det blev til en tiendeplads i Shanghai. Haas-teamkammerat Romain Grosjean sluttede derimod på en noget skuffende 17. plads.

De anerkendte motorsportssider Autosport og Auto-Motor-Und-Sport vurderer ligeledes, at danskeren var langt bedre end Grosjean.

Autosport giver danskeren 8 ud af 10, mens franskmanden må tage til takke med 6 ud af 10. Auto-Motor-Und-Sport er mere lige i fordelingen af point. Grosjean må nøjes med et 7-tal, mens Haas-danskeren igen scorer sig en 8'er på 10-skalaen.

Sky Sports giver begge kørere et syvtal.

Sky Sports bider mærke i, at Kevin Magnussen fik en stærk start på grandprixet.

- Efter at have tabt til Romain Grosjean i kvalifikationen for første gang i sæsonen, fik Kevin Magnussen en imponerende start på løbet, skriver Sky Sports blandt andet.

Autosport mener, at Magnussen kæmpede godt.

- Magnussen gik glip af Q3 med 0,016 sekunder, og han burde virkelig have været i top ti. Han var derfor ikke tvunget til at køre med de samme dæk, og det var han ikke alt for skuffet over.

- Safety Car-perioden underminerede Magnussens et-stops-strategi, og det kostede ham en bedre afslutning, men i modsætning til sin teamkammerat Grosjean hang Magnussen på og reddede et point på gammelt gummi, skriver Autosport.

Alle tre medier giver vinderen Daniel Ricciardo topkarakter med 10/10. Den australske Red Bull-kører hyldes for et fantastisk race, hvor han startede som nummer seks, men kørte sig helt op på øverste trin af podiet.

Langt værre gik det for Ricciardos kollega Max Verstappen, der satte streg under en elendig sæsonstart ved at brage ind i Sebastian Vettel (Ferrari) og ødelægge sit og tyskerens løb.

Resultatet er til at afkode på karakter-skalaen, hvor Auto-Motor-Und-Sport giver ham 3 ud af 10. Lidt flinkere var Sky Sports og Autosport, der gav hollænderen henholdsvis et 5- og 6-tal.

Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt gav sin uforbeholdne mening om hollænderen før løbet i Kina. Læs den her.

Stemningen er ganske forståelig god hos Haas efter de første løb. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Efter superstart: Hele historien bag Haas' kongevinter

Se også: F1-fænomen i ny kontrovers: Et spørgsmål om intelligens

Skal Kevin i en rød dragt fremover? Foto: Jan Sommer Sport og Spil Efter kæmpe succes: - Kevin kan være på vej mod Ferrari

Tidligere holdkammerater og nuværende rivaler vender verdenssituationen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Overrasker F1-paddocken: Hvad har I gjort ved Kevin?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen