Udkogt Kevin: Game over efter tyvstart

Intet lykkedes for Kevin Magnussen, som sluttede næstsidst i sit løb nummer 50. Max Verstappen brød Mercedes’ dominans efter en fræk overhaling af Charles Leclerc til sidst

Dagens hovedpersoner reagerer på Red Bull Ring-løbet og Max Verstappens flotte sejr. Video: FOM via AP

SPIELBERG (Ekstra Bladet): Red Bull Ring burde være det perfekte sted for Kevin Magnussen at fejre sit jubilæumsløb nummer 50 for Haas.

Den idyllisk beliggende bane har været scenen for flere af det amerikanske teams største triumfer.

Fjerde besøg blev halvanden times mareridt med et udbytte på et rundt nul i Østrig for første gang i teamets historie.

Kevin Magnussens løb var effektivt ovre, før lamperne overhovedet var gået ud.

Hans VF19’er bevægede sig marginalt under de røde lys og ud af position, hvilket dommerne takserede til en tur gennem pitten som straf.

Sådan er reglerne, selv om de i deres kendelse også fastslår, at han ikke fik sportslig fordel ud af situationen.

Game over allerede efter 14 omgange, for så meget tid kan ikke hentes, selv hvis der var fart i Haas-raceren.

Hvad der igen IKKE var.

Med 35 grader i luften og 50 på asfalten kogte danskerens racer og dæk over fra allerførste omgang.

Han nærmest tiggede om at pitte.

- Eneste chance er at få anden stint til at virke, sagde han over radioen.

- Come on, gør noget!

Lige lidt hjalp det, og efter drive through-straffen var hans eneste løb mod bundproppen Williams.

Det eneste positive, han og teamet kan tage med fra Østrig, var den fænomenale omgang under tidtagning, som var femtebedst og ville have udløst en startplacering som firer, hvis ikke gearkassen var stået af under træning.

For der var heller ikke meget at glæde sig over i den anden side af garagen.

Romain Grosjean startede på friske dæk og med et bedre udgangspunkt. Franskmanden stod helt stille i starten og mistede fem placeringer.

Det blev ikke meget bedre for ham, som sluttede 16’er.

Forståeligt var Kevin Magnussen svært frustreret, da Ekstra Bladet talte med ham.

- Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at en bil, der kan være femtehurtigst i går, lige pludselig er langsomt.

Ferraris Charles Leclerc var på kurs til sin første sejr, men han kunne ikke matche Red Bull til sidste. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Ferraris Charles Leclerc var på kurs til sin første sejr, men han kunne ikke matche Red Bull til sidste. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
 

Kun Max Verstappen havde en værre start. Foran orangeklædte Red Bull Ring startede hollænderen som toer, men storkiksede sin start og mistede fem pladser.

Han skulle senere revanchere sig mod en anden af fremtidens stjerner.

På Red Bulls hjemmebane lå Ferraris stjernefrø til endelig at vinde sin første sejr i Formel 1 efter fiaskoen i Bahrain, hvor motoren stod af.

Med et fantastisk ridt i slutningen af løbet overhalede Max Verstappen Mercedes og tog kampen op mod Charles Leclerc.

Efter et par omgange med tæt og underholdende race slap hollænderen forbi - på den frække måde.

Max Verstappens Red Bull kom til live i slutningen af racet til glæde for de mange hollandske fans i Østrig. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Max Verstappens Red Bull kom til live i slutningen af racet til glæde for de mange hollandske fans i Østrig. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Se også: F1-stjerner har fået nok: Reagerer i 11. time

Se også: Nyt skørt efterspil: F1-stjerne degraderet

Red Bull-stjernen bragede hjul mod Leclerc, da han overhalede til allersidst.

Hvilket betyder, at dommerne for tredje løb i træk får indflydelse på resultatet.

Ved ternet flag debatterede de, hvorvidt overhalingen var fair eller skulle udløse straf til Verstappen …

Først klokken 18 mødes de hos Tom Kristensen og co., som afgør vinderen. Tre timer besluttede dommer, at sejren rent faktisk Verstappens.

Fra denne sæson er Gary Gannon skiftet fra den franske til den danske side af Haas-garagen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Løbsingeniør: Måtte knække koden til Kevin

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

208 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere