Udlandet begejstret: Kevin tager stort skridt frem i år

Der er optimistiske toner fra de udenlandske motorsportsmedier, når talen falder på Haas F1 Team

Optimismen er helt klart til stede før sæsonstart. Foto: Jan Sommer
Optimismen er helt klart til stede før sæsonstart. Foto: Jan Sommer

Optimismen bobler på Haas-teamets vegne forud for den kommende sæson, hvor det amerikanske hold skal forsøge at forbedre ottendepladsen i konstruktørernes mesterskab, som de fik i 2017.

Flere udelandske motorsportsmedier er meget begejstret for det, de har set fra Kevin Magnussens hold i de første testuger.

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Sådan står Kevin: Magtforholdet på årets F1-grid

De første rigtige svar på styrkeforholdet mellem de respektive teams kommer først i Melbourne, men der er altså masser af positive takter før Australiens Grand Prix.

Testdagene var produktive - når vejret tillod det. Foto: Jan Sommer
Testdagene var produktive - når vejret tillod det. Foto: Jan Sommer
 

Autosports anerkendte skribent og tidligere F1-designer, Gary Anderson, har masser af ros til Haas. I første omgang var han dog ikke særlig imponeret af den 'tamme' 2018-racer, men forudser, at de kan tage et skridt i den rigtige retning i år.

- Haas skal koncentrere sig om stabilitet og at holde trit med udviklingen, for det var dér, teamet gik ned sidste år. Vi ved ikke, om de har styr på det før langt inde i sæsonen.

Det påpeges også, at Grosjean skal have fikset bremserne eller bremse lidt tidligere, mens Magnussen har vist flotte takter.

- Jeg er ret imponeret over det, Kevin Magnussen bibringer holdet, skriver Autosports skribent.

Magnussens løbsingeniør, Giuliano Salvi, gav et skulderklap. Foto: Jan Sommer
Magnussens løbsingeniør, Giuliano Salvi, gav et skulderklap. Foto: Jan Sommer
 

Hos Sky Sports bider man mærke i, at Haas ikke medbragte hypersoft-dæk, som langt de fleste hold kørte deres bedste tider med. Alligevel fik holdet kørt hurtige omgange og fik sat nogle af de bedste tider overhovedet.

Sky Sports regner med, at det amerikanske hold kommer godt fra start i den nye sæson.

- Det er en potentiel darkhorse til de første løb og spået af McLaren til at være holdet med den største fremgang sammen med Renault, skriver de og spår også, at Magnussens hold kan blande sig i top-10 i første løb.

Romain Grosjean og Kevin Magnussen har begge flere års erfaring i F1, og det giver dem en god ballast. Foto: Jan Sommer
Romain Grosjean og Kevin Magnussen har begge flere års erfaring i F1, og det giver dem en god ballast. Foto: Jan Sommer
 

Reuters spår, at det kan ende med en sjetteplads, men holdet er under alle omstændigheder i fremgang, lyder det.

- Ferrari-motoren er stærk, og Grosjean og Magnussen er erfarne. Vi mangler stadig at se, hvor god bilen egentlig er, men folk har bidt mærke i holdbarheden og farten i testdagene, skriver de.

Selv har teamchef Günther Steiner også valgt at gå til den nye sæson med optimistisk sind. Den karismatiske italiener vil kæmpe med om pladserne lige under de allerbedste. Mercedes, Ferrari og Red Bull er ikke til at fange, vurderer han ifølge Racer.

- Tag de første tre ud, for de er i en anden liga, men resten er konkurrencedygtige og meget tætte, siger Steiner. Fjerdepladsen i konstruktørernes mesterskab betegner Steiner ifølge tyske Auto Motor und Sport som 'optimistisk'.

Det tyske medie hæfter sig ved, at Haas' 2018-racer er nem at køre og let at afstemme for teamet. De ser også gode tegn i Magnussens radio-melding undervejs, hvor danskeren fortalte, at balancen i bilen var god.

Se også: De smiler hos Haas: Helt skidt ser det ikke ud ...

Se også: Kevin var utilfreds: Nu lytter teamet til danskeren

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen