Udlandet nådesløs: Lavpunkt for Kevin

Kun Robert Kubica havde en værre tur til Japan end Kevin Magnussen, vurderer flertallet af internationale medier

Foto: Haas F1 Team
Foto: Haas F1 Team

Det polske ikon Robert Kubica havde en sportslig forfærdelig tur til Japan. Han crashede som den første under kvalifikationen, og i løbet var det helt skidt. George Russell var få sekunder fra at tage sin teamkammerat med en omgang i den ukonkurrencedygtige Williams.

Og briten sluttede Japans Grand Prix næstsidst ...

Præstationen afbøder lidt af faldet for Kevin Magnussen i de internationale karaktergivninger oven på en af danskerens mest skuffende weekender i denne sæson.

Trods placeringer som 15 og 17 til Haas-duoen figurerer de eksempelvis ikke på floplisten hos den officielle F1-hjemmeside, som i stedet bruger al krudtet på Robert Kubica og Charles Leclerc. Ferrari-stjernen strålede heller ikke ligefrem denne gang og ragede hele to straffe til sig.

Også Robert Kubica crashede under tidtagningen. Foto: Kim Hong-ji/Reuters/Ritzau Scanpix
Også Robert Kubica crashede under tidtagningen. Foto: Kim Hong-ji/Reuters/Ritzau Scanpix
 

De scorede lave karakterer for turen til Japan, ligesom Haas-duoen plus Toro Rossos Daniil Kvyat og Alfa Romeo-kørerne Kimi Räikkönen også gjorde det.

Turen var et lavpunkt i Kevin Magnussens sæson.

Særligt Autosport er nådesløse med 4/10 og næstlaveste karakter til danskeren i 2019. Efter sammenstødet med Romain Grosjean på Silverstone uddelte de kun 3/10, som er, hvad Robert Kubica får for sin tur til Japan.

- Magnussen 'viste alle, hvad man ikke skulle gøre' med et 'pinligt' crash under kvalifikation (alle sammen danskerens egne ord, red.), og tingene blev ikke ret meget bedre i løbet. Starten var omtrent eneste højdepunkt - han vandt seks placeringer på første omgang - men forsøget med at køre en et-stopper på det hårde dæk gav bagslag, og han blev slået af Grosjean og Alfaerne, lyder det i Autosports vurdering.

Både tyske Auto-Motor-und-Sport samt Crash.net er lidt mere venlige med 5/10, men stadig en karakter under den franske kollega.

- Efter en omgang optrådte danskeren på 13. pladsen. Men så begyndte det gamle problem, man troede var løst. Dækkene faldt ud af vinduet, skriver det tyske ugemagasin.

Begge Haas-kørers løb var til glemmebogen. Foto: TOSHIFUMI KITAMURA/AFP/Ritzau Scanpix
Begge Haas-kørers løb var til glemmebogen. Foto: TOSHIFUMI KITAMURA/AFP/Ritzau Scanpix
 

Romain Grosjean scorer de fleste steder lidt højere for at kvalificere sig i Q3, selv om franskmandens løb heller ikke var noget at råbe hurra for.

Som Crash.net konstaterer:

- Du ved, du har haft en hård dag, når et af dine højdepunkter er en overhaling af George Russells Williams.

Daniel Ricciardo (billedet) risikerer at miste sin sjettepladsen og Nico Hülkenberg sin tiendeplads. Foto: Formel 1 - 13. okt. 2019 - kl. 14:13 Ballade efter ternet flag: Haas-rival risikerer diskvalifikation

Formel 1 - 14. okt. 2019 - kl. 06:18 Vrøvl, Kevin: Forsvarer Haas-taktik

Formel 1 - 13. okt. 2019 - kl. 12:23 Frustreret over Haas-strategi: - Giver ingen mening

Kevin Magnussen startede 19'er, var oppe at vende 11. pladsen på 5. omgang, men herfra faldt løbet stille og roligt fra hinanden. Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix Formel 1 - 13. okt. 2019 - kl. 08:47 Kevins fantomstart var forgæves: - Hvad fanden skete der?

50 kommentarer
Vis kommentarer