2020-sæsonen handler for flere teams først om fremmest om overlevelse i Formel 1.
Haas-teamchef Günther Steiner lagde ikke skjul på situations alvor, da Ekstra Bladet interviewede ham, mens hele verden var lukket ned.
Uden racerløb, ingen indkomst. Uden indkomst, intet Formel 1-team.
Kevin Magnussen er fuldt bevidst om udfordringen, der venter, når F1 presser otte løb ind over ti uger.
Intet bliver, som det var.
- Vi har nok ikke så mange reservedele, og jeg tror heller ikke, at vi har ret meget udvikling resten af året. Det er et hårdt år også økonomisk, siger han til Ekstra Bladet.
Normalt starter sæsonen i marts, og i begyndelsen af maj i Spanien introducerer man den største store opdatering af bilen.
Umiddelbart forventer Magnussen, at sådanne planer er skrinlagt.
- Så skal det gå godt i de første løb i hvert fald. Det har kostet rigtig mange penge det her. Denne krise er stor. Det kommer ikke til at blive nemt; det er sikkert, men jeg tænker ikke, at vi er de eneste i den situation, siger han.
En ting er faldende indtægter fra sponsorer, når man ikke kører. Præmiepengene efter sæsonen bliver markant lavere. Formel 1 tjener ikke det store på sit fedeste ben, løbspromotorerne, når tilskuere og VIP-gæster er forment adgang.
Historie floreret for evigt: Usandt
Eksklusivt interview: Han kæmper for Haas' fremtid
Topholdene har stadig ressourcer til hurtigt at rykke på designændringer, hvis behovet opstår.
Hos Haas og andre mindre teams må man håbe på, at bilen fungerer fra start. Drastiske ændringer er for tidskrævende, når sæsonen afvikles fra juli til december.
- Hvis vi skal ændre noget radikalt i designet, går der gerne et halvt års tid. Fra vi får ideen, indtil det er produceret, testet og sidder på bilen i et løb, går der gerne et halvt år, forklarer danskeren.
Her kan du blive klogere på, hvordan resten af 'silly season' i 2020 vil udspille sig (+), og denne artikel fokuserer på, hvorfor det var alt andet end resultaterne på banen, der gjorde, at Ferrari valgte Carlos Sainz uden at tage Kevin Magnussen under overvejelse (+).