Ufattelige billeder: Formel 1-banerløber optog video

- Han var i gang med at optage video, fortalte Daniel Ricciardo efter den bizarre episode under søndagens Formel 1-grandprix

- Der er en mand på banen. En mand er på banen!

Sådan råbte Sebastian Vettel pludselig undervejs mod sin sejr i Singapores Grand Prix.

Baneløbere er normalt noget, man kender fra fodboldens verden og ikke motorsportens.

Så Formel 1-kørerne var noget forundrede, da en tilskuer pludselig kom spadserende inde på banen. Marshalls vinkede febrilsk med gule flag, og en safety car blev sendt ud, inden manden selv hoppede ud gennem hegnet igen.

Muligvis fordi han havde fået, hvad han var kommet efter ...

- Jeg tror, jeg så ham tage et billede. Jeg håber det i det mindste blev godt og var i fokus. Men det var vildt. Vi kommer ned mod det hjørne med 280 km/t. Jeg ville ikke krydse banen, hvis jeg var ham, sagde Sebastian Vettel efter løbet.

Nummer to i Singapore - Red Bulls Daniel Ricciardo - nåede også at iagttage den forvildede fan.

- Han var i gang med at optage video, fortalte australieren.

Formel 1 - 20. sep. 2015 - kl. 16:16 Ferrari-tæv til Mercedes i bizart natræs

Jenson Button så ham ikke, men leverede til gengæld denne tørre kommentar:

- Nogle ville sige, at han var mere i sikkerhed end visse kørere på banen.

Briten fik sit løb ødelagt efter sammenstød med en vis Pastor Maldonado, der ifølge McLaren-køreren pludselig undlod at træde på speederen ud af sving, hvormed en kollision var uundgåelig.

Efter løbet bekræftede det internationale motorsportsforbund FIA, at politiet i Singapore havde anholdt en 27-årig mand.

I øvrigt er det anden gang (!) i denne sæson, at en fan løber ind på banen. En kinesisk Ferrari-fan krydsede i Shanghai langsiden under træning, fordi han gerne ville prøve en Formel 1-racer ...

Se også: TV: Skør Ferrari-fan stjal billedet i Kina

Sebastian Vettel vandt sit tredje løb i denne sæson. (Foto: AP)
Sebastian Vettel vandt sit tredje løb i denne sæson. (Foto: AP)
 

Slut-stillingen i Formel 1 efter 19 løb

1. Lewis Hamilton (Mercedes) 381 point

2. Nico Rosberg (Mercedes) 322

3. Sebastian Vettel (Ferrari) 278

4. Kimi Räikkönen (Ferrari) 150

5. Valtteri Bottas (Williams) 136

6. Felipe Massa (Williamsa) 121

7. Daniil Kvyat (Red Bull) 95

8. Daniel Ricciardo (Red Bull) 92

9. Sergio Perez (Force India) 78

10. Nico Hülkenberg (Force India) 58

11. Romain Grosjean (Lotus) 51

12. Max Verstappen (Toro Rosso) 49

13. Felipe Nasr (Sauber) 27

14. Pastor Maldonado (Lotus) 27

15. Carlos Sainz (Toro Rosso) 18

16. Jenson Button (McLaren) 16

17. Fernando Alonso (McLaren) 11

18. Marcus Ericsson (Sauber) 9

19. Roberto Merhi (Manor) 0

20. Alexander Rossi (Manor) 0

21. Will Stevens (Manor) 0

22. Kevin Magnussen (McLaren) 0

Konstruktør-VM
1. Mercedes 703 point

2. Ferrari 428

3. Williams 257

4. Red Bull 187

5. Force India 136

6. Lotus 78

7. Toro Rosso 67

8. Sauber 36

9. McLaren 27

10. Manor 0

18 kommentarer
Vis kommentarer