Ufattelige testtal: Grosjean sluttede med crash

Romain Grosjean nåede på anden testdag flere omgange end nogen anden kører, før et mindre crash sluttede franskmandens dag før tid

Ekstra Bladet gør status over starten på årets vintertest. Video: Reuters via Ritzau Scanpix

Den ufattelige driftsikkerhed fra 2020-sæsonens vintertest fortsatte med uformindsket styrke på andendagen.

Romain Grosjean gjorde sidst på dagen et hæderligt forsøg på at fremprovokere testens første røde flag med en afkørsel, som betød, at Haas måtte slutte dagen lidt før tid.

Hæderen gik i stedet til Alfa Romeos Kimi Räikkönen, som med 18 minutter igen gik i stå ude på Circuit de Barcelona-Catalunya; muligvis med vilje, da holdene ofte lader racerne køre tør for benzin for at sikre, at sensorerne er rigtigt indstillet.

Men næsten to dage med ti driftsikre teams er temmelig vildt for en Formel 1-test.

Grosjean kørte flere omgange end nogen anden kører med 158, og det var blevet til flere, hvis han havde formået at holde VF-20’eren på banen til sidst. Gennem sving fire mistede han imidlertid kontrollen og gled sidelæns gennem grusgraven og snittede barrieren.

Han var i stand til at køre tilbage til pitten, men som minimum skulle bagvingen skiftes. At denne episode var dagens mest dramatiske fortæller en historie om, hvor pålidelige de nye biler er.

Kun Renault nåede ikke et trecifret antal omgange grundet et mindre teknisk problem omkring middag. Franskmændene nåede dog 93, så ingen katastrofe der.

Romain Grosjean nåede 158 omgange, før han ødelagde bagvingen på Haas-raceren. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Romain Grosjean nåede 158 omgange, før han ødelagde bagvingen på Haas-raceren. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Kort inden Kimi Räikkönen stoppede ude på banen, satte Alfa Romeo bløde C4-dæk på raceren, hvilket betød, at finnen toppede tiderne med 1.17,091 minutter foran Sergio Perez, Racing Point.

Langsomt af de 13 kørere på banen denne torsdag var Valtteri Bottas fra Mercedes, hvilket understreger, at de hurtigste tider på dette tidspunkt af testen intet siger om nogen af holdenes sande styrke.

I den disciplin var Haas for anden dag i træk anonyme med Romain Grosjean som tredje-langsomst. Hvis man insisterer på, at det har betydning, bør man bemærke, at det kun er en tiendedel fra Lewis Hamiltons Mercedes ...

I virkeligheden har Haas ligesom Ferrari - hvis kørere var sjette og ottende hurtigst - ændret deres testprogram i forhold til tidligere sæsoner.

Udover at lære VF20’eren at kende bruger Haas ekstra tid på at lære om aerodynamik, og de forskellige muligheder de har for køling af motor og bremser.

- Vi har en anden tilgang i år, og vi er bedre forberedt med tjeklisten til, hvad vi har behov for. Vi har så mange dele her som muligt, fortæller Günther Steiner.

Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
 

Se også: God følelse hos Kevin: - Ekstremt hurtige

Formel 1 - 20. feb. 2020 - kl. 13:38 Har Mercedes fundet et smuthul? Tricket alle taler om

Haas-teamchef Günther Steiner stjæler igen billedet i Netflix-serien 'Drive to Survive'. Foto: Netflix Formel 1 - 17. feb. 2020 - kl. 10:00 Netflix afslører Haas-drama: - I er to fucking idioter

- Efter sidste år med dækkene fik vi en lektion, da vi eksempelvis tog til Bahrain. Der havde vi ikke den rette information, så vi prøvede at lære det om fredagen, og det er ikke muligt, for der er ikke tid, og man skal forbedrede sig til løbet.

- Så vi prøver at få data på alle de dele, vi har. Så vi kan bruge det, når vi har behov for det, siger han.

Derfor vil Haas-chefen heller ikke vurdere midterfeltet.

- Kørerne er ikke kede af bilen. Tilfredse bliver de aldrig, men den er meget mere forudsigelig, så det er ikke dårligt, men det er for tidligt at sige noget. Vi har primært indsamlet data, siger han. 

Fredag deler kørerne tiden med Romain Grosjean i bilen om formiddagen og Kevin Magnussen om eftermiddagen.

Dagens HELT store historie var imidlertid den opfindelse, Mercedes introducerede - læs mere her.

F1-vintertest - dag to

Kimi Räikkönen (Alfa Romeo) 1.17,091 - 134 omgange

Sergio Perez (Racing Point) 17.347 minutter - 145 omgange

Daniel Ricciardo (Renault) 1.17,749 minutter - 41 omgange

Alexander Albon (Red Bull) 1.17,983 minutter - 134 omgange

Pierre Gasly (Alpha Tauri) 1.18,121 minutter - 147 omgange

Sebastian Vettel (Ferrari) 1.18,154 - 73 omgange

George Russell (Williams) 1.18,266 - 116 omgange

Charles Leclerc (Ferrari) 1.18,335 minutter - 49 omgange

Lewis Hamilton (Mercedes) 1.18,387 minutter - 106 omgange

Lando Norris (McLaren) 1.18,474 minutter - 137 omgange

Romain Grosjean (Haas) 1.18,496 minutter - 158 omgange

Esteban Ocon (Renault) 1.18,557 - 52 omgange

Valtteri Bottas (Mercedes) 1.19,307 minutter - 77 omgange

Kørermarkedet til 2021-sæsonen er allerede fuldt i gang. Magnussen-lejren har god grund til at holde øjne og ører godt åbne. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins hede Ferrari-drøm - og de lukkede døre

Sebastian Vettel kan sætte gang i en større rokade, hvis tyskeren enten går på pension eller stopper hos Ferrari. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Rokade lurer: Orkanvarsel i Formel 1

Et hybrid mellem Kevin Magnussen og Romain Grosjean ville være tæt på en perfekt racerkører, mener Ayao Komatsu (t.h.). Men begge har områder, hvor de kan forbedre sig. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Han har alle data: Her skal Kevin forbedre sig

24 kommentarer
Vis kommentarer