Unødvendigt, Kevin

Kevin Magnussens overhalingsforsøg på Lewis Hamilton var ikke risikoen værd, mener danskerens tidligere teamkammerat Jolyon Palmer

Følg Formel 1

Lance Strolls ene point på hjemmebane i Canada rykkede Aston Martin forbi Haas og op på ottendepladsen i konstruktør-VM.

Formel 1’s faste ekspert Jolyon Palmer går i sin seneste klumme i dybden med, hvordan det lader sig gøre efter Haas’ blændende kvalifikation. 

Selv om briten elsker sin tidligere teamkammerats kørestil, opfordrer han Kevin Magnussen til at tænke lidt mere over tilgangen til første omgang, når der er mere at tabe end at vinde. 

- I Montréal tangerede Haas deres bedste kvalifikation som hold nogensinde, men lykkedes alligevel med slet ikke at score point for femte løb i træk, skriver Palmer.

- En del af grunden var uheld, da Mick Schumacher udgik tidligt med et mekanisk problem. Men jeg synes også, at en del grunden var, at Kevin Magnussen kæmpede for hårdt mod Lewis Hamilton i starten på en måde, der ikke stemte overens med balancen mellem risiko og belønning.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Kevin Magnussen i angreb på Lewis Hamilton fra starten af Canadas Grand Prix. Foto: Mark Sutton/Haas F1 Team
Kevin Magnussen i angreb på Lewis Hamilton fra starten af Canadas Grand Prix. Foto: Mark Sutton/Haas F1 Team
 

Forsøget på at overhale Hamilton var unødvendigt, mener Palmer. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Forsøget på at overhale Hamilton var unødvendigt, mener Palmer. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

- For anden gang i fire løb kørte Magnussen side om side med Hamilton efter en fremragende kvalifikation, men begge gange er det endt i tårer for danskeren.

- I Barcelona synes jeg, at han klemte Mercedesen for hårdt i sving fire, hvilket udløste kontakt og sendte Haas-køreren gennem gruset og ud af pointene, selv om han var startet otter.

- I søndags i Montréal var det en mere hårfin berøring mellem de to, men fra en værre position, hvilket forårsagede en skade på frontvingen, der i sidste ende tvang ham i pit efter et sort-orange flag.

- Bagfra og på ydersiden af en Mercedes gennem en smal chikane var det for mig en overhaling, der aldrig havde stor chance for succes, og Magnussen stak snuden frem for længe og risikerede kontakten. Det føltes unødvendigt. 

Siden Jolyon Palmer stoppede sin aktive karriere har han været en (glimrende) ekspert for BBC og F1 TV Pro. Foto: Jan Sommer
Siden Jolyon Palmer stoppede sin aktive karriere har han været en (glimrende) ekspert for BBC og F1 TV Pro. Foto: Jan Sommer
 

- Kevin har altid været en en utrolig aggressiv og viljestærk racerkører. Jeg så det med mine egne øjne som teamkammerat med ham i 2016, og jeg har nydt hans håndværk lige siden, fordi det altid er underholdende. Du ved, at han altid giver det et forsøg og sjældent bakker af. 

- Måske håber Günther Steiner, at han indimellem bakker af, fordi et par kontakter på første omgang har kostet teamet en pæn bunke point. Med Schumacher, der af forskellige årsager stadig mangler at komme ud af starthullerne i 2022, er Haas faldet ned til niendepladsen i mesterskabet på trods af solide resultater under kvalifikation og tidlige gode point i Bahrain, skriver Palmer.

SE OGSÅ: Debriefing fra Montréal: Mere smæk for skillingerne

Mere fra Ekstra Bladet+

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind