Ups! Lukket topmøde om Kevin-kørsel blev sendt LIVE

Dommerne på Suzuka var for overbærende over for Kevin Magnussen, fastslog Charlie Whiting. Da løbsdirektøren talte til kørerne uden at vide, at kørermødet blev transmitteret til presserummet ved en fejl  

AUSTIN (Ekstra Bladet): Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk …

Og i tilfældet Formel 1 når der tales bag lukkede døre uden forventning om, at pressen lytter med.

Hvad der bliver sagt til citat og foran tv-kameraer er sjældent hele historien.

Men ved en smuk brøler blev første del af fredagens kørermøde transmitteret direkte til mediecenteret. Det afholdes i samme rum som de officielle pressekonferencer, og de vises altid simultant med lyd og billede i mediecenteret.

En tekniker havde glemt at slukke for mikrofonerne på podiet efter teamchefernes pressekonference, så i knap fem minutter kunne F1’s faste pressekorps høre alt, hvad løbsdirektøren Charlie Whiting sagde til kørerne.

Ved en fejl var der ikke slukket for Charlie Whitings mikrofon. Foto: AP
Ved en fejl var der ikke slukket for Charlie Whitings mikrofon. Foto: AP
 

Første punkt på dagsordenen var sammenstødet på Suzuka mellem Kevin Magnussen og Charles Leclerc.

Og her fik kørerne en anden udlægning, end den Whiting gav pressen for to uger siden i Japan. Dengang bakkede han op om Tom Kristensen og de øvrige dommers beslutning og fastslog, at man ikke kunne tale om en blokering.

Leclerc og Magnussen havde bevæget sig næsten simultant, så uheldet var uundgåeligt.

Efter kørerne havde set video af situationen var tonen en anden.

- Jeg tror, alle her er enige om, at beslutningen fra stewards på Suzuka muligvis var lidt overbærende over for Kevin. For det ser meget ud til, at Kevin bevæger sig for sent, og Charles ikke kan undgå ham, hørte man Whiting sige.

- Hvis du er i den position og skal forsvare, er du nødt til at gøre det tidligere, fortsatte han.  

Kun Whitings mikrofon var åben, så kørernes kommentarer kunne man ikke høre. Det stod dog klart, at ingen modsatte sig løbsdirektørens udlægning …

Kevin Magnussen var sammen med Haas-teammanager Peter Crolla forbi Charlie Whiting før kørermødet, hvor danskeren havde givet udtryk for, at han havde været lidt overrasket over, hvor hurtigt Charles Leclerc lukkede hullet bagfra.

På grund af regn kom ingen af Haas-kørerne ud til anden træning. Her taler Kevin Magnussen med sin løbsingeniør Giuliano Salvi. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
På grund af regn kom ingen af Haas-kørerne ud til anden træning. Her taler Kevin Magnussen med sin løbsingeniør Giuliano Salvi. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Se også: Ovenpå Kevin-ballade: Leclerc fortryder én ting!

Se også: Kevin står fast efter kritik: - Jeg prøver at presse grænserne

Se også: Jason Watt uenig med Haas: - Kevin kan ikke frikendes

Efter lidt snak om sidespejle, og hvor svært det er at orientere sig bagud i denne generation biler, nåede nyheden om den livetransmitterede briefing Whiting.

- Hello everybody, konstaterede han over anlægget … og så blev der slukket for mikrofonen.

Historien var lidt en anden, da Whiting udlagde den på Suzuka.

Foto: AP Sport og Spil Debriefing fra Japan: Haas kræver en kvart milliard

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevins nye hjem: Her er jeg tryg

Haas teamets chefløbsingeniør Ayao Komatsu har arbejdet sammen med Romain Grosjean i en eller anden funktion siden 2009. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Haas-chefens hovedpine: Det svære forhold til Grosjean

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere