Uro i kulissen: Mystik omkring Force India-lynsalg

McLaren, Williams og ikke mindst Haas stiller spørgsmålstegn ved, hvor hurtigt det nye Force India begynder at modtage penge fra F1

Jonas Hüttel gør status på Formel 1-sæsonen efter weekendens løb i Belgien (Producer: Martin Lorentsen)

SPA (Ekstra Bladet): Heldigvis bukkede Force India ikke under for det økonomiske stormvejr, som teamet har gennemlevet i en årrække.

Sådan er den generelle holdning i paddocken, men der er en vis utilfredshed med, hvordan det Lawrence Stroll-ledede konsortium overtager resterne.

Principielt og juridisk er ‘Racing Point Force India F1 Team’ nemlig et helt nyt team, ligesom Haas F1 Team var det i 2016.

De mister alle deres point i denne sæson, men står til at overtage retten til det gamle teams præmiepenge fra de sidste års fjerdepladser i konstruktør-VM - de udbetales med en vis forsinkelse.

Teams som McLaren, Williams og ikke mindst Haas leder efter Ekstra Bladets oplysninger kritikken.

Som Formel 1’s nyeste hold måtte Gene Haas vente to år, før han fik de første præmiepenge. Og han modtog ingen tv-penge for sin første sæson.

Så hvorfor står et nyt team umiddelbart til at modtage penge fra begyndelsen og overtage retten til et i juridisk forstand andet teams præmiepenge fra i fjor? 

F1-toppen Chase Carey og Ross Brawn forklarede sig lørdag morgen til holdene.

Senere på dagen holdt den nye Force India-ejer Lawrence Stroll og ny teamchef Otmar Szafnauer et meget offentligt møde med Gene Haas og Günther Steiner - lige ved siden af kaffemaskinen i amerikanernes hospitality-enhed … 

- Vi har ikke en holdning i øjeblikket. Det her er forretning, og det ønsker jeg ikke at debattere offentligt. Vi skal have en forståelse for, hvad der sker, og så beslutter vi, hvad vi mener, siger Steiner til Ekstra Bladet.  

- Fairplay til Lawrence. Jeg respekterer ham. Han gjorde, hvad han sagde og købte teamet. Men det skete meget hurtigt. Lad os få dem til start på gridden; det har vi intet problem med, men der er ingen grund til hastværk med al det juridiske. 

- Det handler ikke om frustrationer, men om forståelse for, hvad der sker, siger Steiner.

Se også: Jason Watt gider ikke mere: Knyt sylten, Alonso!

Se også: Uventet hjælp til Kevin og Haas i VM

For 2017-sæsonen får holdene 24,9 millioner pund for at stille op. Og Force India har 27,4 millioner pund til gode for fjerdepladsen i konstruktør-VM.

Også uden for paddocken er der uro. Den russiske milliardær Dmitrij Mazepin ønskede ligeledes at købe et team til sin søn … Hans firma Uralkali truer med et sagsanlæg over måden, som budrunden og overdragelsen af økonomisk trængte Force India foregik på.

Foto: imago sport/All Over Press Sport og Spil Skør F1-sommer slår nye sving: Ferrari tøver og Red Bull overrasker igen

Foto: Glenn Dunbar/LAT Images/REX/All Over Press Sport og Spil Haas-chef hæver stemmen: Folkens, vi er ikke inkompetente

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Den bedste plads i F1: Kom helt tæt på Haas-pitvæggen

Christian Lundgaard gør sig klar til race i selskab med sin personlige træner Dennis Wounlund. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Renaults topboss overbevist: Christian klar til F1 i 2021

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere