Uvejr truer kinesisk F1-kvalifikation

Vejrudsigten lover tordenbyger over Shanghai International Circuit, mens der skal køres træning og kvalifikation

Både træning og kvalifikation bliver påvirket af det dårlige vejr. (Foto: Jan Sommer)
Både træning og kvalifikation bliver påvirket af det dårlige vejr. (Foto: Jan Sommer)

SHANGHAI (Ekstra Bladet): Under fredagens træning nåede Kevin Magnussen blot at få kørt seks omgange og lavet en smule aerodynamisk arbejde, inden et defekt hjulophæng satte en tidlig stopper for dagen.

Og det tegner ikke til, at han får trænet meget før kvalifikationen – hvis den overhovedet kan gennemføres.

Lørdag morgen i Shanghai stod det ned i stænger, og farven på horisonten var skiftet fra lysegrå smog til uigennemsigtig mørk tåge.

Selv om vejret klarede en smule op, lover den lokale vejrudsigt tordenbyger og lyn hele eftermiddagen lokal tid, hvor der efter planen skal køres kvalifikation.

Først sidst på dagen forudser meteorologerne, at regnen stopper – søndag til løbet skal det holde helt tørt.

Der var ophold i vejret, da Kevin Magnussen og hans personlige træner Thomas Jørgensen ankom. (Foto: Jan Sommer)
Der var ophold i vejret, da Kevin Magnussen og hans personlige træner Thomas Jørgensen ankom. (Foto: Jan Sommer)
 

Selv om Kevin Magnussen traditionelt set er god i regnvejr, er det ingen umiddelbar fordel for ham. Med så få omgange bliver det ikke nemt at sætte bilen rigtigt op til et tørvejsløb, og så ved teamet endnu ikke, hvordan bilen er i regnvejr sammenlignet med konkurrenterne.

- Regn mikser tingene, men det kan gå begge veje for os, så det er ikke rigtig noget, jeg tænker på, sagde Kevin Magnussen op til weekenden.

Se om kvalifikationen regner væk fra klokken 09.00 dansk tid

Fra morgenstunden var der store regnskyl i Shanghai. (Foto: Jan Sommer)
Fra morgenstunden var der store regnskyl i Shanghai. (Foto: Jan Sommer)

Horisonten over Shanghai International Circuit ser ikke for lovende ud. (Foto: Jan Sommer)
Horisonten over Shanghai International Circuit ser ikke for lovende ud. (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussens fredag blev ødelagt på grund af dette uheld:

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere