Uventet hjælp til Haas

Et planlagt teknisk direktiv vil begrænse motorenhedernes ydelse under kvalifikation, hvilket især vil være til Ferraris, Alfa Romeos og Haas’ fordel

Hvis det tekniske direktiv indføres allerede i Belgien, bliver motorerne mere lige under kvalifikation, hvilket vil være en fordel for holdene med Ferrari-motor. Italienerne har mistet meget af kraften i motorens højeste indstilling til denne sæson. Foto: Alejandro Garcia / POOL/Ritzau Scanpix
Hvis det tekniske direktiv indføres allerede i Belgien, bliver motorerne mere lige under kvalifikation, hvilket vil være en fordel for holdene med Ferrari-motor. Italienerne har mistet meget af kraften i motorens højeste indstilling til denne sæson. Foto: Alejandro Garcia / POOL/Ritzau Scanpix

Formel 1 har planer om at begrænse brugen af motorernes kraftigste indstillinger, som bruges under kvalifikation - måske allerede fra om to uger i Belgien.

Sidste år havde Ferrari-motoren en klar fordel under tidtagning, mens Mercedes har tydeligvis fundet noget henover vinteren, som også kunderne Racing Point og Williams har glæde af om lørdagen.

Det internationale motorsportsforbund, FIA, begrunder den varslede ændring med, at de vil stoppe det meget kostbare våbenkapløb mellem producenterne i udviklingen af disse særlige indstillinger, ligesom forbundet har svært ved at sikre, at de yderst komplekse systemer er lovlige.

Verdensmesteren Lewis Hamilton ser lidt anderledes på det.

- Det er tydeligvis for at sænke farten på os, men jeg tror ikke, de får det ønskede resultat, siger Mercedes-superstjernen med seks VM-titler på cv’et.

Forspringet i denne sæson til de nærmeste rivaler har været så stort - omkring et sekund - at Hamilton formentlig får ret. Men det vil formentligt betyde konsekvenser længere nede i feltet, når der om lørdagen køres mod uret.

Negative for Racing Point og Williams, mens Ferrari får det nemmere, og Haas og Alfa Romeo burde nærme sig resten af midterfeltet.

Sådanne ændringer midt i en sæson er bemærkelsesværdige, når de set udefra er sat i verden for at begrænse Mercedes’ dominans.

Og måske ikke helt fair. 

Med en Ferrari-motor monteret bag køreren i Haas-raceren, tager Kevin Magnussen imod al den hjælp, han kan få.

- Man kan ikke tage fra Mercedes, at de er vanvittigt dygtige, men det er ikke mig eller dig, der laver reglerne. Som kører håber jeg bare, at det er til vores fordel, siger han til Ekstra Bladet.

- Den eneste grund til, at vi ikke kører med fuld kraft hele tiden, er motorens holdbarhed, forklarer danskeren.

Sidste år skulle holdene eksempelvis klare sig igennem 21 løb med tre motorenheder.

- Nogle gange, når du skruer op og ned for motoren, ændrer det bremsepunkter og indgangsfart til forskellige sving. Som kører ville det være rart bare at have den samme motorkraft hele weekenden, men det vigtigste er at være konkurrencedygtig, siger han.

Se også: Fem år mere: Haas-ejer klar til underskrift

Se også: Fnyser af Ferrari: - Fuldstændigt bullshit

Se også: Lundgaards farverige rivaler: Vildmænd og milliardærsønner

Alle med Ferrari-motor i år taler pænt udenom, men tiderne og GPS-data lyver ikke.

2020-udgaven af italienerens motor giver ikke det samme spring i ydelse, når der skrues helt op som i særdeleshed Mercedes, men også motorerne fra Renault og Honda.

Også under løbet kan tyskernes enhed noget særligt.

- Vi ved, hvad vi har. Da jeg så onboards fra sidste løb og så, hvordan Nicholas Latifi kunne overhale Kevin mellem sving ni og ti, så har de tydeligvis en knap, som er meget kraftfuld med Mercedes-motoren, hvilket er godt for dem. For det er bestemt ikke et sted, hvor man normalt kan overhale, siger Romain Grosjean.

Sebastian Vettel i selskab med sin trofaste presseofficer Britta. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix Sport og Spil Watt: - Jeg har ombestemt mig

Det bedste forsvar er angreb, hvorfor Racing Point og Mercedes peger fingre af blandt andre Haas efter FIA's dom mod den lyserøde Mercedes- Foto: Steven Tee/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra England: Mistanke mod Haas: - Rent vås!

- Nogle gange er man nødt til at tage et skridt tilbage for at tage to frem, siger Kevin Magnussen. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Sundt tegn hos Haas

19 kommentarer
Vis kommentarer