Våbenhvile mellem Kevin og udskældt russer

Efter den er kommet på afstand nedtoner Kevin Magnussen episoden fra Monaco, hvor Daniil Kvyat ødelagde hans ræs

Kevin og Kvyat har talt ud efter sammenstødet i Monaco. (Foto: Jan Sommer)
Kevin og Kvyat har talt ud efter sammenstødet i Monaco. (Foto: Jan Sommer)

MONTREAL (Ekstra Bladet): Hverken Daniil Kvyat eller Kevin Magnussen holdt igen med kommentarerne, efter russeren i Toro Rossoen ødelagde både sit eget og Renaults løb i Monaco.

‘Lidt af en hjerneblødning’ kaldte danskeren episoden, mens Toro Rossos pressede russer svarede igen med skyde skylden for uheldet på Kevin Magnussen.

Duoen har ‘talt ud’, hvis man kan kalde deres samtale med løbsdommerne for det.

- Vi talte sammen med stewards. Han synes, det var min fejl. Og det synes jeg og dommerne ikke, siger Kevin Magnussen forud for Canadas Grand Prix i Montreal.

Konflikten stopper her for danskerens vedkommende. Han føler intet behov for at diskutere skyldspørgsmålet mere hverken i medierne eller ansigt til ansigt med Kvyat, hvis karriere har været i nedadgående spiral, siden han påkørte Sebastian Vettel i Kina og efterfølgende blev erstattet af Max Verstappen hos Red Bull.

Kevin  Magnussen og presse-officer Andy Stobart på vej til autograf-session på en kold og våd canadisk forsommerdag (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen og presse-officer Andy Stobart på vej til autograf-session på en kold og våd canadisk forsommerdag (Foto: Jan Sommer)
 

Renaults dansker vil end ikke sige, at de er blevet enige om at være uenige.

- Det er racing, og hvad der sker. Vi får alle straffe indimellem, siger han.

Monaco er på alle måder et grandprix, som hurtigst muligt skal arkiveres i glemmebogen.

- Det var en hård weekend for os med to udgåede biler, sådan er Monaco. Ikke mindst når det regner, og i de betingelser er det meget tricky. Lidt uheldigt for os. Nu er vi Montreal på en bane, som er fantastisk at køre, og som jeg ser frem til.

- I rå fart er vi stadig ikke hurtige nok til point. Regn på søndag ville være interessant og med en god første omgang kan alt ske, siger Kevin Magnussen, før det går løs med fredagens træninger.

TV: Gense episoden, hvor Kvyat ødelagde Monaco-ræs for Kevin:

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere