Vækker bekymring: Alle frygter dem

Red Bull-chef Christian Horner er forbavset over, hvor hurtige Racing Point er blevet

Se highlights fra grandprixet her. Video: Reuters

Red Bulls teamchef, Christian Horner, mener, at samtlige hold i Formel 1-feltet bør frygte Racing Point, der har fundet en utrolig fart, siden løbsserien blev genoptaget efter coronapausen.

Det fortæller han i et interview med mediet Autosport, hvor han ligeledes undrer sig over Racing Points utrolige topfart under weekendens grandprix i Østrig.

- Jeg tror, at alle er bekymret over Racing Point. Altså, jeg mener, Perez (Sergio Perez, red.) var hurtigere end Mercedes på et tidspunkt i løbet, siger Red Bull-chefen til Autosport, inden han også sender store roser mod konkurrenten.

- Perez var mellem tre-fire tiendedele hurtigere end, da Valtteri (Valtteri Bottas, red) var på dæk, der var ved at bryde sammen. Så det var en meget imponerende fart, som de viste, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er i denne bil, at Racing Point har fundet en utrolig topfart. Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix
Det er i denne bil, at Racing Point har fundet en utrolig topfart. Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix

Var under mistanke
Racing Point er nuunder mistanke fra Renault, der valgte at indgive en protest mod teamet, da Renault mente, at det britiske mandskab havde kopieret dele fra sidste års Mercedes W10, der havde en imponerende topfart.

Racing Point kører med en Mercedes-motor, og derfor mener flere af teamets konkurrenter, at holdet har hentet stor inspiration fra sidste års lynhurtige Mercedes-racer.

Netop dette pointerer McLarens teamchef, Andreas Seidl, der ligesom Christian Horner undrer sig over, hvor Racing Points topfart kommer fra.

- Det er jo et faktum, at denne etårige gamle Mercedes er en meget hurtig bil, der drives af et godt team. Vi ved, at vi var gennem en udvikling i vinter for at komme efter sidste års Mercedes, men hvis de henter mere ud fra denne bil, så er det svært for os at kunne konkurrere mod dem, siger McLaren-chefen til Autosport.

Også Renaults australske stjerne Daniel Ricciardo erkender, at Racing Point er svære at hamle op med.

- Da holdet fortalte mig, at Perez var bag mig, troede jeg, at vi havde gang i et godt løb. Men åbenlyst startede han langt tilbage, og han kom hurtigt bagfra. Jeg tager intet fra Perez, for han er åbenlyst en rigtig god racerkører, men de er lidt af en håndfuld i øjeblikket, siger Ricciardo.

Diskuteret emne
Og det er langtfra første gang, at netop et holds topfart bliver diskuteret. I sidste sæson var Ferrari under stor mistanke for at have snydt sig til topfart af Den Internationale Motorsportsunion (FIA).

Unionen fandt dog ikke beviser for, at det italienske storhold havde brudt reglerne, og derfor valgte de ikke at gå videre med en sag mod Ferrari.

I stedet valgte de til manges store undren at indgå et forlig med Ferrari, hvor Ferrari fremover assistere FIA med at forbedre overvågningen af motorenhederne plus deltage i research af CO2-udledning og bæredygtige brændstoffer.

Mistanken mod Ferrari er dog på ingen måder væk i F1-feltet, hvilket holdets teamchef, Mattia Binotto, var ude og kommentere forleden.

Til gengæld er der ikke endegyldigt fremlagt beviser på bordet, der kan dokumentere, at Ferrari eller for den sags skyld Racing Point har snydt sig til en øget topfart.

Fernando Alonso kører for Renault i 2020 - og formentlig også i 2021. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Divaens comeback: Selvmål af Alonso

Se også: Krig i F1-kulissen: Mulig Kevin-gevinst

Se også: Ferrari-mistanken breder sig

Haas-duoen tilbragte det meste af løbet i hinandens gearkasser - uden at gå over stregen. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Formel 1 - 13. jul. 2020 - kl. 11:44 Artige drenge: På tide, ikke?

28 kommentarer
Vis kommentarer