Var det afskeds-salutten, Button?

Jenson Button bukker og nejer, som om han er på vej ud af Formel 1

Button og Magnussen i Edinburgh sidste uge. (Foto: Jonas Olufson)
Button og Magnussen i Edinburgh sidste uge. (Foto: Jonas Olufson)

Lewis Hamilton stod på podiet ved Autosport Awards søndag aften med prisen som årets racerkører i favnen og gentog sig selv, mens han kiggede på kammeraten Jenson Button nede i salen.

- Jenson, jeg kan se dig, mand. Jeg håber, du er her igen næste år, min ven.

Nede i salen sad Button med et smil på læben og tog imod de rosende ord fra Formel 1-verdensmesteren og rivalen, der ikke lagde skjul på, at han inderligt håber, at Button bliver valgt som Fernando Alonsos makker i næste sæsons McLaren-team.

På bekostning af Kevin Magnussen.

Jenson Button indhenter sin teamkammerat efter løbet i Abu Dhabi for at slutte sæsonen ordentlig af. (Foto: McLaren) Formel 1 Button roser Kevin: Det har været en fornøjelse

Mere diplomatisk og forsigtig er Button selv, skriver BBC.

- Det er en mærkelig situation, men ind imellem finder du dig selv i sådanne situationer. Du bliver bare nødt til at forholde dig til dem, kom det spagt fra 2009-verdensmesteren selv, da han for gud ved hvilken gang blev bedt om at forholde sig til den aparte situation, han og Magnussen befinder sig i - ventetiden, fordi McLarens chefer ikke har meldt noget ud endnu.

Se Kevin Magnussen i duel med tre verdensmestre herunder

Afskeds-salut fra Button?
Ifølge Eric Boullier, racing director hos McLaren, er det et spørgsmål om få dage, før meldingen kommer. Det er simpelthen et spørgsmål om at være sikker på, at der træffes den rette beslutning.

Ifølge BBC er det nu udelukkende Ron Dennis' beslutning, om Kevin Magnussen kører en McLaren-racer i næste sæson. Ifølge Sky Sports er der dog tre bestyrelsesmedlemmer, som skal være enige. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 BBC-ekspert: Kun Ron Dennis afgør Kevins fremtid

Imens lyder Buttons udtalelser mere og mere som en afsked - eller mere en sikkerheds-afsked, i tilfælde af at han bliver valgt fra.

- Var det mit første år i Formel 1, ville det være noget sværere for mig. Men jeg har haft en fantastisk F1-karriere, at vinde et verdensmesterskab. Det har været helt utroligt at opleve.

- For et par måneder siden var det meget tricky, men nu følger man ligesom bare med. Og de sidste løb har virkelig været en fornøjelse.

- Jeg har arbejdet med nogle fantastiske mennesker i McLaren. Det har været en sand fornøjelse at arbejde sammen med de gutter, sagde Button.

Kevin Magnussen samlede 55 point i 2014-sæsonen. Button fik til sammenligning 126. (Foto: Jonas Olufson) Formel 1 Eks-verdensmester: Derfor bliver Kevin Magnussen vraget

Kevin Magnussen aner stadig ikke, om drengedrømmen om Formel 1 kun holdt et år. Stadig har McLaren ikke meldt ud, hvem der sidder bag rattene næste år. (Foto: Jonas Olufson). Sport Derfor tøver McLaren: Storpolitik i kulissen

McLaren mangler endnu at melde ud, at Fernando Alonso fortsætter karrieren i det engelske team, men det ventes at være en formalitet.

Mens Alonso ventes at hive omkring 240 millioner kroner hjem årligt ved at skrive kontrakt med McLaren, må Button nok æde en nedgang i sin nuværende løn på cirka 113 millioner kroner.

Han kommer dog ikke ned på Magnussens leje, der i 2014 har været på mindre end fem millioner kroner.

Se Danmarks hurtigste interview: EB-journalist interviewer Kevin med 200 km/t.

Se Jenson Button hylde Kevin Magnussen i klippet herunder

Kevin Magnussen vs Jenson Button

De tørre tal: Kevin Magnussen/Jenson Button
Nået Q3: 15 – 16
Top-10: 12 – 13
Bedste resultat: 2. plads - 3. plads
Bedst i kvalifikation: 9 - 10 
Bedst i grandprixet: 4 – 15
Point: 55 – 126

0 kommentarer
Vis kommentarer