Vaskeægte F1-sensation: Choksejr til Gasly

I et hæsblæsende drama på Monza vandt Pierre Gasly Italiens Grand Prix for Alpha Tauri

Følg Formel 1

Så ruller 2. division igen, og Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.

MONZA (Ekstra Bladet): For 12 år siden varslede Sebastian Vettel nye tider, da han på Monza vandt sin og det lille Toro Rosso-teams første sejr nogensinde.

Søndag eftermiddag skrev 24-årige Pierre Gasly et stykke moderne Formel 1-historie ved at vinde teamets anden sejr, selvom navnet nu lyder Alpha Tauri.

Sidste år blev han droppet af førsteholdet Red Bull, som nu seriøst må overveje, om franskmanden ikke fortjener endnu en chance som Max Verstappens makker.

I en weekend, hvor Ferrari var historisk ringe, fik de lokale tifosi alligevel en hjemmesejr til det italienske team med Honda-motor.

Det er den første sejr siden sæsonpremieren i 2013, at et Formel 1-grandprix bliver vundet af andre end Mercedes, Red Bull eller Ferrari.

Men sensationen stopper ikke her …  

På podiets næste trin står Carlos Sainz (McLaren) og Lance Stroll (Racing Point), hvilket blot er begge køreres andet podie.  

Begge Mercedes gennemførte, men Valtteri Bottas blev kun femmer i en skadet bil, mens Lewis Hamilton blev syver, efter en stop-and-go-straf kostede briten sejren.

Et meget anderledes Formel 1-podie ... Foto: Jennifer Lorenzini/Pool/Ritzau Scanpix
Et meget anderledes Formel 1-podie ... Foto: Jennifer Lorenzini/Pool/Ritzau Scanpix
 

Kevin Magnussens løb var umiddelbart ovre allerede efter første omgang. På vej ind til første chikane blev han klemt fra begge sider af Antonio Giovinazzi og Romain Grosjean, hvilket kostede betydelig skade på frontvingen, så han straks måtte i pit.

Alligevel kom danskeren til at spille den altafgørende birolle i det hæsblæsende og historiske grandprix.

Efter 16. omgange gik noget pludselig i stykker på bilen - første bud var gearkassen - og han fik besked på at stoppe straks.

Magnussen gjorde det tæt ved pitindgangen, og en safetycar blev sendt ud. Da marshalls valgte at skubbe Haas-raceren - med danskerens hjælp - ind til pitten, lukkede Tom Kristensen og de andre stewards for pitindgangen af sikkerhedsmæssige hensyn.

Alligevel pittede Lewis Hamilton og Antonio Giovinazzi, hvilket udløste en ti sekunders stop-and-go-straf til dem begge.

Kort efter stoppede Charles Leclerc et gennemført forfærdeligt hjemmebanegrandprix for Ferrari ved at totalsmadre bilen i Parabolicas barrierer. På det tidspunkt var Sebastian Vettel allerede udgået med defekter bremser.

Crashet var så stort, at bilerne blev kaldt i pit, mens barrieren blev genoprettet.

Hamilton fik tid til at brokke sig over sin straf, som fratog ham den sikre sejr, men uden hjælp. Situationen var usædvanlig, men beskeden var på tavlerne, og stewards er ubøjelige, når det gælder sikkerhed.  

Da løbet blev genoptaget måtte Mercedes-stjernen i pit med det samme, hvilket skabte en helt vanvittig og uset situation i moderne Formel 1-historie. 

Godt halvvejs gennem løbet førte Pierre Gasly løbet i sin Alpha Tauri foran Kimi Räikkönen (Alfa Romeo), Carlos Sainz (McLaren) og Lance Stroll (Racing Point). Den aldrende finne kunne ikke holde fast, men det kunne de andre.

Max Verstappen udgik med motorproblemer og spillede derfor ikke en rolle.

Desværre for Pierre Gasly fik han ikke den fulde oplevelse af et podie på Monza foran de italienske fans. Han kan dog glæde sig over at være den første franskmand til at vinde et løb i grandprix siden Olivier Panis i 1996 i Monaco. Foto: Miguel Medina/Pool/Ritzau Scanpix
Desværre for Pierre Gasly fik han ikke den fulde oplevelse af et podie på Monza foran de italienske fans. Han kan dog glæde sig over at være den første franskmand til at vinde et løb i grandprix siden Olivier Panis i 1996 i Monaco. Foto: Miguel Medina/Pool/Ritzau Scanpix
 

Romain Grosjean gennemførte som 12’er, og Haas har kun en ting at glæde sig over denne søndag. At hverken Williams eller Alfa Romeo fik point i kampen om ottendepladsen i konstruktør-VM.

Kevins fremtid: - Alt er på bordet

Slut på en æra

Dansk triumf på Monza

Kevin Magnussen var pænt ærgerlig over ikke at være del af den sjove del af løbet.

- Jeg ender i en sandwich i sving et og to, som jeg prøvede at bakke ud af, men kunne ikke komme nogen vegne, forklarede han.

Som han skiftede til hårde dæk og fik fri luft, så det faktisk hæderligt ud for ham.

- Jeg kom ud med en ny frontvinge og havde overraskende god fart, hvilket gør det endnu mere ondt at tale med jer, mens løbet stadig foregår.

- Vi lå og matchede McLarens tider, så jeg ville gerne have set, hvad det kunne have blevet til. Det er et ret begivenhedsrigt løb, og lige sådan et som jeg gerne ville være en del af, sagde danskeren, før løbet gik helt amok.

Watt hentet i privatfly: Første gang jeg havde modet

Debriefing fra Spa: Fyreseddel undervejs

Astronomiske tal: Verdens dyreste reservedele

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind