Selv om den tyske Formel 1-verdensmester, Nico Rosberg, indstillede karrieren efter sidste sæson, så kommer blodtrykket stadigvæk op i det røde felt i ny og næ.
Senest da Rosberg skulle deltage ved dette års Festival of Speed på Goodwood-banen i Storbritannien.
Se alt fra Kevin Magnussens weekend i tv-klippet herunder
Men det var nu ikke fordi, den fartgale tysker skulle fremvise en af Mercedes' kraftfulde Formel 1-racere til festivalen, at pulsen kom op. Nej, Rosberg mistede ganske enkelt en af sine kæreste ejendele.
- Jeg fik en kæmpe forskrækkelse, fordi vi havde sendt kørernes mesterskabstrofæ af sted til Goodwood med voldsom sikkerhed, men alligevel blev det væk, fortæller Nico Rosberg til autosport.com, inden han fortsætter:
- Trofæet var væk i fem dage, fordi det forsvandt med posten. Jeg havde nogle hvileløse dage, men nu er det heldigvis tilbage, siger Nico Rosberg.
Se Kevins vilde start onboard her:
Watt svinger kniven: Kevins nedtur
Sådan vil Kevin se det: Her er Formel 1-ruten i København
Stort chok: Ikonisk Formel 1-bane på vej ud