Verdensmesteren til fyret F1-boss: Det var på tide!

Nico Rosberg hilser Bernie Ecclestones fyring velkommen - det har længe været tid til forandring, påpeger tyskeren

Nico Rosberg har fejret mange triumfer sammen med Bernie Ecclestone - men verdensmesteren mener også, at tiden er moden til en udskiftning. Foto: All Over Press
Nico Rosberg har fejret mange triumfer sammen med Bernie Ecclestone - men verdensmesteren mener også, at tiden er moden til en udskiftning. Foto: All Over Press

Det var ikke en helt uventet fyring, da Bernie Ecclestone i aftes blev strittet ud som direktør for Formula One Group, der er selskabet bag Formel 1-sporten.

De nye ejere, Liberty Media, hældte den 86-årige brite ud, efter at han i næsten 40 år havde været i spidsen for motorsportens kongedisciplin.

Det var på tide, lyder meldingen fra sidste års verdensmester, Nico Rosberg, der på sin Twitter-konto også får sendt en hilsen til den nye F1-boss, Chase Carey:

- Bernie, mega job! Men ændringer har længe været ønsket. Hr. Carey, de bedste ønsker i forhold til at gøre vores sport fantastisk igen, skriver Nico Rosberg.

Han har højst overraskende trukket sig tilbage og kommer derfor ikke til at mærke de mange ændringer, Liberty Media har bebudet for netop at løfte Formel 1 yderligere et niveau.

Nico Rosbergs holdning er delt af flere af kørerne i F1-feltet. For selv om der er taknemmelighed for det arbejde, Bernie Ecclestone har lagt i at gøre sporten stor, så har behovet for forandring været udtalt.

Som her hos Kevin Magnussens nye holdkammerat hos Haas, Romain Grosjean:

- Tak, Bernie - og velkommen, Liberty Media. Lad den nye æra begynde, skriver han på Twitter.

Næsten samme ordlyd har Williams' Felipe Massa valgt:

- Tak, Bernie - og velkommen, Liberty Media. Jeg håber, at F1 bliver bedre og bedre.

Martin Brundle har både været kører under Ecclestone, og han betragter nu sporten fra sin ekspertstol på Sky Sports. Han mener også, at der er behov for forandring.

- En del af mig er meget ked af at se Bernie på vej ud. En anden del er meget begejstret for, at vi kan tage en nødvendig og ny retning i F1, skriver han på sin Twitter-konto.

Bernie Ecclestone er dog formentlig ikke helt færdig i Formel 1. Han har fået en rolle, som han ikke engang ved, hvad indebærer.

- Min nye position er blevet et amerikansk udtryk. En slags ærespræsident. Jeg har fået denne titel uden at vide, hvad den dækker over, siger Ecclestone.

Bernie Ecclestone med sin 46 år yngre kone. Ecclestone er fyret som F1-boss og må nu nøjes med sine mange milliarder og unge kone. Foto:  ATP/WENN.com Sport og Spil Tæt på den vanvittige mand: Bernie Ecclestones ubegribelige liv

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere