Verdensmestre enige: Formel 1 skal være farligere

Niki Lauda er enig med Kimi Räikkönen i, at Formel 1 skal være en mere risikabel sport for at genvinde tilskuerinteressen

Niki Lauda var så tæt på at komme på listen over Formel 1-kørere, der døde i jobbet, som man overhovedet kan komme, hvilket har præget hans ansigt til den dag i dag.

1. august 1976 skred hans Ferrari på Nürburgring, ramte en skrænt og brød i brand. Østrigeren sad fastklemt i bilen og blev frygteligt forbrændt i ansigtet, og selvom han senere selv var i stand til at gå fra ulykkesstedet, kollapsede han og gled ind i en koma efter at have indåndet giftig røg, der beskadigede hans lunger.

Se også: De værste ulykker i motorsport

I 2015 mener den tre-dobbelte Formel 1-verdensmester, at sporten igen skal blive mere risikabel for at fastholde tilskuerinteressen. Bilerne skal ganske enkelt kræve mere af køreren.

- Det vigtigste er, at bilerne igen bliver svære at køre. Da jeg skiftede fra Formel 2 til Formel 1, sked jeg i bukserne, siger Lauda til Bild am Sonntag.

- Det skal tilbage til at handle om rigtige mænd i bilerne, ikke drenge, der trykker på knapper på rattet. Det burde kun være folk med de bedste køreevner, og jeg understreger køreevner, der deltager i Formel 1, siger Lauda.

Niki Lauda blev vansiret ved en ulykke i 1976, hvilket er grunden til, at han altid går med kasket. (Foto: Jan Sommer)
Niki Lauda blev vansiret ved en ulykke i 1976, hvilket er grunden til, at han altid går med kasket. (Foto: Jan Sommer)

- Vi kan ikke skrue tiden tilbage, men en kører skal igen have bilen i sine hænder, ikke som nu sidde og trykke på knapper. De yderste grænser og risikofaktoren er gået tabt, mener Lauda.

Der er allerede lagt planer for, at bilerne fra 2017-sæsonen skal være op til 50 kilo lettere og 5-6 sekunder hurtigere per omgang. Det er noget, Lauda kan bruge.

Se også: Planen er lagt: Hurtigste Formel 1-biler nogensinde

- Jeg siger ikke, at vi skal se stort på sikkerheden, men hvis bilerne var hurtigere, så ville spændingen for både kørere og tilskuere automatisk øges, siger den østrigske legende.

Udtalelserne kommer i kølvandet på et interview med 2007-verdensmesteren Kimi 'Iceman' Räikkönen, der mener, at sporten skal blive 'lidt farligere'.

- Da jeg startede i Formel 1 (i 2001, red.), var det mere underholdende for alle. Det var virkelig det fedeste, men det er længe siden, sagde den finske Ferrari-kører i den forgangne uge til Canal+.

I 2015 kører Marco Sørensen GP2 samt sportsvogne. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 10. jun. 2015 - kl. 10:01 Forældre frygtede for dansk Formel 1-håbs liv

- Vi skal gøre Formel 1 mere underholdende, det skal gå hurtigere og være lidt farligere. Det er en del af sporten. Vi har ikke lyst til at se folk komme til skade, men det gør bare tingene lidt mere underholdende, siger Räikkönen.

Ikke siden Ayrton Sennas uheld i 1994 har Formel 1 været udsat for et dødsfald. Men det har flere gange været tæt på, med Jules Bianchis ulykke i Japan sidste år som det mest nærliggende eksempel. Bianchi har ikke genvundet bevidstheden, siden han med høj fart ramte kontravægten på en kran i Tokyo.

Sammenstødet mellem Massa og Perez i 2014 var også voldsomt. Se det herunder:

 

 

Mange vil også huske eksempelvis Roberts Kubicas ulykke i Montreal i 2007, som med tidligere tiders sikkerhedsstandarder meget vel kunne have fået fatal udgang.

Mellem 1953 og 1994 mistede i alt 36 kørere livet i forbindelse med Formel 1-løb.

Se også: Kevins værste ulykke: Troede, det var slut

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere