- Vi bliver trætte af hinanden

Lewis Hamilton spår en kamp om verdensmesterskabet mod Max Verstappen, som vil vare til sæsonfinalen

Mercedes havde overtaget i Portugal. Foto: PATRICIA DE MELO MOREIRA/Ritzau Scanpix
Mercedes havde overtaget i Portugal. Foto: PATRICIA DE MELO MOREIRA/Ritzau Scanpix

Tre løb inde i Formel 1-sæsonen tegner sig et tydeligt billede: Kampen om verdensmesterskabet kommer til at stå mellem Mercedes’ Lewis Hamilton og Red Bulls Max Verstappen.

Potentielt - og forhåbentligt - hele vejen til sæsonfinalen i Abu Dhabi.

Otte point adskiller de to efter Portugals Grand Prix, hvor Mercedes for første gang havde overtaget. Red Bull følte sig så meget på hælene, at Max Verstappen understregede sit store ønske om, at man IKKE vender tilbage til Algarve-kysten næste sæson.

Lewis Hamilton jagter sin ottende titel og er glad for udfordringen. Reelt har briten ikke været presset udefra siden første halvdel af 2018-sæsonen.

- Det er meget tæt, sagde Hamilton efter søndagens sejr.

- Jeg synes, det er en fantastisk kamp mellem Mercedes og Red Bull, også længere nede i feltet, og vi kommer til at presse hinanden til sidste løb.

- Vi kommer til at blive trætte af hinanden til sidst, og jeg kan forestille mig, at det bliver vi også af racing med så mange løb.

Se højdepunkter fra grandprixet i Portugal - artiklen fortsætter nedenfor

 

Red Bull scorede pole-position i årets første to grandprixer, men søndag holdt begge Mercedes i front.

- Jeg føler, at Red Bull tabte lidt performance denne weekend, for jeg tror ikke, at vi havde forbedret os fra sidste race til her. De trådte mere til siden.

- Men det er fantastisk, og vi lever og ånder for at stå op og kæmpe for at finde de mindste bidder af performance for at kæmpe mod en stærk rival, siger Hamilton.

Tre løb inde i sæson har Hamilton og Verstappen sat sig på samtlige første- og andenpladser. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
Tre løb inde i sæson har Hamilton og Verstappen sat sig på samtlige første- og andenpladser. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
 

Max Verstappen har haft bilen til at kunne føre mesterskabet. Som Sergio Pérez er ved at finde fodfæste får han også en væbner til at hjælpe sig i duellen.

- Ja, det er tæt. Jeg ville ønske, det var endnu tættere. Sæsonen er lang, og ingen har råd til at udgå eller lave dumme fejl, så vi er bare nødt til at fortsætte med at gøre som hidtil, siger Red Bull-stjernen.