Vild kørsel kostede: - Det var tosset!

Under mandagens chat med Ekstra Bladets læsere, langede Jason Watt ud efter Max Verstappen efter hollænderens voldsomme kørsel og efterfølgende udtalelser i forbindelse med Mexicos Grand Prix

Her kan du se højdepunkterne fra weekendens F1-Grand Prix i Mexico. TV: Reuters

Max Verstappen har ry for at være en kontroversiel herre både på og uden for racerbanen, der ikke altid tænker sig om, før han handler.

Og selv om han har forbedret sig markant over de seneste to sæsoner, er der stadig noget af den gamle og hidsige Verstappen gemt i ham.

Det vurderer Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt, efter weekendens Grand Prix i Mexico, hvor den hollandske stjerne blandt andet overhalede en konkurrent under gult flag og samtidig kørte lige til grænsen gennem hele løbet.

- Det var ikke smart lavet. Og det var også en tosset måde at kommentere det på pressemødet bagefter. Han skulle have stukket en hvid løgn, om at han ikke så flaget eller noget andet, skriver Watt i sin chat med Ekstra Bladets læsere.

- Resten af hans weekend var heller ikke særlig klog fra Verstappens side. Han havde ikke hovedet rigtigt skruet på denne gang.

- Først pressede han Hamilton mere, end godt var. Så lavede han en ikke særlig gennemtænkt overhaling på Bottas. Man kan jo regne ud at Bottas ville få DRS og blæse forbi igen på langsiden. Så var han i infight med Kevin, hvor der igen blev kørt lidt klodset, uddyber Watt.

Hurtigheden fejler dog intet hos Max Verstappen. Det er derfor ikke hollænderens evner bag et rat, men derimod mentaliteten, som Jason Watt fortsat sår tvivl om hos Red Bull-stjernen.

- Verstappen er gudsbenådet bag et rat og er også blevet meget mere moden de seneste to år. Men i går (søndag, red.) var det den gamle Verstappen, vi så. Han var for meget den gamle, vilde Max.

Artiklen fortsætter under billedet:

Kevin Magnussen sluttede på 15. pladsen i Mexicos Grand Prix. Foto: Rodrigo Arangua/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen sluttede på 15. pladsen i Mexicos Grand Prix. Foto: Rodrigo Arangua/Ritzau Scanpix

Værst af alle
Set med danske briller var det ikke en prangende weekend for Kevin Magnussen og resten af Haas-teamet, og det amerikanske team har et stort arbejde foran sig, hvis de ikke vil være de dårligste i F1-feltet, lyder meldingen fra Watt.

- Jeg tror, Haas skal stramme buen for ikke at blive ’worst of the rest’ i kamp med Williams.

- Det sørgelige er jo, at teamet heller ikke har nogen som helst ide omkring, hvordan de skal løse problemet som ligger i basisdesignet af bilen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Kevin Magnussen sammen med sin nuværende teamkammerat, Romain Grosjean. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen sammen med sin nuværende teamkammerat, Romain Grosjean. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Svære vilkår
Kevin Magnussen er sikret kontrakt til næste år med Haas. Dog er danskeren nødt til at skifte hold, hvis han fortsat ønsker at nå toppen og blive verdensmester, som han tidligere har fortalt, at han drømmer om.

- Hvis han vil være verdensmester, så er jeg helt enig i at han skal finde et andet team, svarer Watt kontant på spørgsmålet om Kevin Magnussens ambitioner.

- Uanset hvor god man er, og hvor meget man er foran teamkammeraten, så er det bare svært at stråle i en bil, som er den næstdårligste i feltet, lyder det fra Watt.

Han understreger dog, at udsigterne til et skifte for Kevin Magnussen kan være lange, da danskeren ikke står forrest i køen, når et af de store teams skal finde deres nye kørere for den kommende sæson.

Læs Jason Watts karakterer her.

Max Verstappen fik skader på bilen allerede på første omgang og punkterede siden efter kontakt med Valtteri Bottas. Foto: Marco Ugarte/Pool via REUTERS/Ritzau Scanpix Formel 1 - 28. okt. 2019 - kl. 07:49 Stikker til rivalen: Ikke for kvik

Turen til Mexico blev lige så håbløs, som Haas-teamet havde frygtet forhånd. Foto: Haas F1 Team Formel 1 - 27. okt. 2019 - kl. 23:45 Kevins 'perfekte' løb: Se hvor Grosjean endte …

Se også: Sæsonen afskrevet for Kevin: - Intet at skyde med

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere