Vild udvikling: Forhadt kører scorer F1-sæde

Toro Rosso henter den kontroversielle kører Daniil Kvyat - han blev ellers fyret fra Red Bull-programmet sidste år

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer

Der er gang i annonceringerne i Formel 1 i disse dage.

Fredag præsenterede Haas sine kørere for næste sæson, Kevin Magnussen og Romain Grosjean, og nu har Toro Rosso spillet ud.

Red Bulls næstbedste team giver et sæde til den kontroversielle kører Daniil Kvyat, som altså får fornøjelsen af at blive præsenteret på hjemmebanen i Rusland.

Teamet lagde først denne teaser op:

- Jeg opgav aldrig håbet om at køre F1 igen. Jeg er stadig ung og har holdt mig i form til sådan en mulighed her, siger Kvyat i pressemeddelelsen.

Russeren har været udviklingskører hos Ferrari, siden han i fjor blev fyret fra Red Bull-programmet.

I den forbindelse fik han en svada med på vejen.

- Kvyat vender ikke tilbage igen. Vi tror ikke, at han er i stand til at forbedre sig på sigt, sagde Red Bull-bossen Helmut Marko, da russeren blev fyret som Toro Rosso-kører.

Læs også om Kvyats krig med den daværende holdkammerat i Toro Rosso:

Se også: F1-problembørn i krig: Sender vild sviner til holdkammerat

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Kvyat blev voldsomt upopulær på grund af sin dristige kørerstil, som tit bragte ham selv og andre i crash-fare.  Det kunne blandt andet aflæses på listen over strafpoint, hvor russeren altid lå i den kriminelle ende.

Sæden bliver ledigt, fordi Pierre Gasly rykkes op på Red Bull-holdet.

Toro Rossos teamchef Franz Tost kalder den del af planen for en 'vellykket mission' og byder dernæst velkommen til Kvyat med ordene:

- Der har været nogle svære situationer i fortiden, men jeg er overbevist om, at han har udviklet sig som person ved at være væk fra løbene. Så kan han vise sine store evner på banen. Vi vil gå langt for at give ham godt udstyr, og jeg tror, at han har sit livs bedste bedrifter foran sig, lyder det.

Toro Rossos anden nuværende kører, Brendon Hartley, er langt fra sikker på sit sæde. Tiden må altså vise, hvem Kvyat skal danne partner med i 2019.

Formel 1 - 28. sep. 2018 - kl. 19:06 Lykkelig Kevin talte over sig: Tæt på ønskeaftale

Se også: Ekstra russisk fordel til Kevin: Fem kørere straffet

20 kommentarer
Vis kommentarer