Annonce:
Annonce:

Vilde billeder: Er det falsk vand?

Formel 1-arrangørerne i Miami gør tilsyneladende alt for at give indtryk af et ægte Marina-look forud for weekendens grandprix

Et blåt bælte, der kunne minde om vand, er lagt ud. Og så er der kørt nogle luksusyachter ind også. Foto: SplashNews.com/Ritzau Scanpix
Et blåt bælte, der kunne minde om vand, er lagt ud. Og så er der kørt nogle luksusyachter ind også. Foto: SplashNews.com/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Formel 1

- Hvordan får man folk, der er vant til at gå til racerløb, til at tænke 'Det her er anderledes, det er sjovt, det er spændende'? For mig handler det primært om, at det er om Miami.

Sådan sagde løbsdirektør Tom Garfinkel til motorsport.com, da han blev bedt om at beskrive banen, der i den kommende weekend danner rammen om det første Formel 1-grandprix nogensinde i Miami.

Og det bliver anderledes. Det skulle der ikke herske nogen tvivl om, efter billeder af banen er dukket op på de sociale medier.

Arrangørerne har gerne villet, at det smager rigtig meget af Florida og Miami, og dermed skal det også smage af marina og blåt hav.

Luksusyachter og blå måtter
Problemet har dog været, at det ikke har været muligt at lægge løbet i nærheden af kyststrækningen, selvom der nu ellers er en hel del i solskinsstaten.

Annonce:

Men når bjerget ikke kommer til Muhamed, må Muhamed komme til bjerget. Så derfor er der blevet anlagt en marina på banen.

Ti luksusyachter er plantet side om side. Der er bådebroer og vand. Eller...vand er måske så meget sagt. Der er lagt nogle blå måtter ud, så det ligner vand. I hvert fald ved første øjekast.

Ved næste øjekast ligner det blå måtter, der skal ligne vand.

Men der er mere endnu.

Der er også skabt en strand. På størrelse med tre en halv fodboldbane. Og det skulle være rigtigt sand, der er transporteret hen til området. Og der vil være pools og luksus-hytter.

Og det forsætter. For Red Bull, der som bekendt fylder en del i Formel 1, har opført en såkaldt Energy Station andetsteds på banen med et Miami-tema.

Og Hard Rock Stadium, NFL-holdet Miami Dolphins' hjemmebane, der ligger midt i det hele, vil blive brugt til diverse arrangementer med kunst og musik, mens holdets træningsanlæg længere nordpå bliver en såkaldt Hospitality-landsby.

Vand, sand, marina eller ej. Ekstra Bladet er selvfølgelig i Miami og dækker træning, kvalifikation og løb hele weekenden.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: