Ville kopiere Kevin: Vraget Formel 1-kører har fået nyt job

McLarens Formel 1-kører Stoffel Vandoorne skal fra næste sæson køre racerløb for elbiler - Formel E - for HWA

Motorsportholdet HWA har sikret sig Stoffel Vandoorne fra næste sæson, der dermed skal køre Formel E. Foto: AP
Motorsportholdet HWA har sikret sig Stoffel Vandoorne fra næste sæson, der dermed skal køre Formel E. Foto: AP

To år var nok for McLaren.

Så kunne de ikke længere bruge belgiske Stoffel Vandoorne i deres Formel 1-racer efter, men nu har den vragede kører fundet et nyt job.

Han skifter den traditionelle racer ud med en elbil, når han fremover skal køre Formel E for holdet HWA.

- Jeg er stolt over, at HWA har hentet mig ind til deres Formel E-program, lyder det fra hovedpersonen Stoffel Vandoorne.

Vandoorne betragter sig selv som en nybegynder i sin nye serie, men tror alligevel, at han kan levere et solidt bidrag.

- Det bliver ikke let. Min mål er der for at være konkurrencedygtig i serien så hurtigt som muligt og gøre et godt indtryk, siger han.

Ville kopiere Kevin
Stoffel Vandoorne fortalte ellers tidligere, hvordan han hentede inspiration hos Kevin Magnussen efter at være blevet vraget af McLaren. Danskeren blev også smidt på porten samme sted, men kæmpede sig tilbage til Formel 1.

- Jeg føler stadig en masse støtte fra folk højt oppe i Formel 1-feltet, og folk er klar over, hvad situationen har været hos McLaren, siger Vandoorne til Autosport.

- Spørg Kevin Magnussen, han har været i en lignende situation, og jeg tror, at han virkelig har haft glæde af at have en ny start. Det er noget, jeg også glæder mig til for at få en ny start og se, hvad fremtiden bringer, lød det dengang fra Vandoorne.

Foreløbigt er det dog slut med Formel 1 for belgieren, hvis sæde i stedet overtages af 18-årige Lando Norris. Også McLarens anden kører stopper efter denne sæson. Fernando Alonso overlader således tøjlerne til Renaults Carlos Sainz.

Vandoorne ligger inden den kommende weekends Formel 1-grandprix nummer 16 i den samlede stilling. Han har i alt kørt otte point hjem til holdet.

Pointene kom i hus i starten af året, hvor det blev til to niendepladser og en ottendeplads og dermed point i tre af de første fire løb.

Siden er det ikke lykkedes belgieren at køre point hjem til holdet, da det ikke er blevet til en top-ti-placering i de seneste 14 løb.

Næste Formel 1-grandprix køres på søndag i Austin i USA. Det er det fjerdesidste løb i årets Formel 1-sæson.

Se også: Verdensstjernen afslører: Derfor blev Real afvist
Se også: Medie: Tyrkisk storklub har udset sig Superliga-spiller

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere