Ville lade sine egne kørere smitte

Red Bulls særlige rådgiver Helmut Marko ville lade F1-stjernerne smitte. Det blev ikke modtaget godt

Helmut Marko blev nedstemt. Foto: Jan Sommer
Helmut Marko blev nedstemt. Foto: Jan Sommer

76-årige Helmut Marko mente selv han havde en brandgod ide.

Red Bulls særlige rådgiver forestillede sig, at det ville være ideelt, hvis racerkørerne i deres stald kunne blive smittet med coronavirussen lige nu, mens sæsonen er i bero.

Han ville have F1-kørerne fra Red Bull og Alpha Tauri (Tidl. Toro Rosso, red.) samt alle juniorkørerne samlet i én lejr.

- De er alle unge og stærke mænd i god form. På den måde ville vi være forberedt på, når det hele begynder igen, siger Marko ifølge BBC til den østrigske kanal ORF.

Max Verstappen skulle lade sig smitte med coronavirussen, forslog Marko. Foto: Jan Sommer
Max Verstappen skulle lade sig smitte med coronavirussen, forslog Marko. Foto: Jan Sommer
 

Resten af Red Bull-ledelsen var ikke med på ideen.

- Lad os sige det sådan her: Der blev ikke taget god imod den.

Marko forudser, at det bliver den mest krævende sæson rent fysisk, fordi man stadig regner med at gennemføre en sæson med 15-18 løb på en meget komprimeret periode.

Men hvad siger videnskaben så? Bliver man bare immun efter en omgang smitte.

Det lader til det, men forskerne kan dog ikke helt udelukke, at det ikke sker. Det fortæller Professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

- Erfaringer fra SARS-patienter og luftvejsinfektioner generelt antyder, at immuniteten svinder over nogle år. Den er altså antageligt ikke livslang, sviger virusforskeren til Videnskab.dk.

Lige nu står F1-sæsonen til at begynde i Canada midten af juni, men også det grandprix er - sammen med de efterfølgende i Frankrig, Østrig og England - i fare for at blive rykket eller aflyst.

Alexander Albon har indtil videre kørt 74 point ind til kontoen i sin debutsæson i Formel 1. Særligt i sidste halvdel af 2019 har han markeret sig stærkt. Foto: Meg Oliphant/Ritzau Scanpix Formel 1 Red Bulls store sats

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Formel 1 Gør grin med Grosjean: Elsker det

De manglende indtægter gør ondt på mindre hold som Alfa Romeo og dets teamchef Fred Vasseur. Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix Sport Milliarder fosser ud: F1's mange hovedpiner