VM-rivaler snydt: - Sikke en idiot

Max Verstappen fik sit sidste forsøg ødelagt, da Valtteri Bottas snød både Red Bull og sin teamkammerat for pole-position

Under Mexicos Grand Prix har al fokus været Red Bulls styrke gennem træningerne og hjemmebanehelten Sergio Pérez’ muligheder.

Men i sidste ende var det den kommende Alfa Romeo-kører Valtteri Bottas, som stjal billedet. Mercedes’ finne scorede en overraskende pole-position med teamkammeraten Lewis Hamilton lige bag sig.

Briten var overrasket over resultatet og tilfreds med andenpladsen, efter Red Bull i flere omgange i Mexico har været et halvt sekund hurtigere.

Afslutningen blev noget rod for etteren i VM-stillingen, Max Verstappen, og de øvrige Red Bull-kørere.

Mercedes holder overraskende med begge biler i front. Foto: ALFREDO ESTRELLA/Ritzau Scanpix
Mercedes holder overraskende med begge biler i front. Foto: ALFREDO ESTRELLA/Ritzau Scanpix
 

Faktisk endte de med at forkludre hollænderens sidste og afgørende forsøg.

- Ufatteligt, sikke en idiot, hørte man ham sige over radioen, da der pludselig var støv og biler af banen foran.

- Jeg ved ikke, hvad der skete der foran mig, men pludselig var der to biler. Jeg ved ikke, hvem der var. Så jeg måtte bakke lidt af. Jeg tror, at jeg kunne have scoret pole, forklarede Verstappen efterfølgende.

Det var rent faktisk Yuki Tsunoda, der var sendt ud for at slå hul i luften for Alpha Tauri-teamkammerat Pierre Gasly. Men japaneren kørte af, hvilket også påvirkede Sergio Pérez.

Duoen trillede rundt på et afkørselsområde, da Verstappen kom flyvende.

Max Verstappen havde sat snuden op efter sejr. Foto: Henry Romero/Ritzau Scanpix
Max Verstappen havde sat snuden op efter sejr. Foto: Henry Romero/Ritzau Scanpix
 

Det lykkedes dog Red Bull-duoen at sætte sig på anden startrække, så måske er der tale om held i uheld.

I det seneste tre udgaver af Mexicos Grand Prix har ingen vundet fra pole-position.

Det skyldes en meget lang tur ned til første sving, hvor de bagvedliggende har en fordel af at ligge i slipstrømmen; trods lavt iltindhold i den tynde luft.

Det særlige ved løbet i Mexico City er, at det køres i 2200 meters højde, som påvirker både aerodynamik og motorkølingen. Bilerne kører med maksimum downforce som i Monaco, men opnår alligevel tophastigheder på niveau eller hurtigere end på Monza, hvor deres køres med absolut minimum downforce.

Max Verstappen (billedet) og Sergio Pérez har stadig gode chancen fra anden startrække. Foto: ALFREDO ESTRELLA/Ritzau Scanpix
Max Verstappen (billedet) og Sergio Pérez har stadig gode chancen fra anden startrække. Foto: ALFREDO ESTRELLA/Ritzau Scanpix
 

Så alle muligheder er i spil, når det går løs søndag.

Længere er der rykket godt og grundigt rundt på den normale startrækkefølge.

Ingen motorproducent har været i stand til at levere enheder driftsikre nok til at kunne klare de 22 grandprixer inden for kvoten på tre.

Så motorstraffene samler sig.

I Mexico bliver fire kørere rykket bagerst takket være nye motorenheder; Lance Stroll (Aston Martin), Yuki Tsunoda (Alpha Tauri), Lando Norris (McLaren) og Esteban Ocon (Alpine).

Det gjorde det endnu mere dumt, at Lance Stroll mistede kontrollen over sin Aston Martin i begyndelsen af Q1, hvilket endte i en større soloulykke.

Canadieren vinder ingen popularitetspriser hos sine mekanikerne, som kommer på overarbejde med genopbygning og misser muligheden for en festlig aften i pulserende Mexico City. Lørdag er traditionelt deres friaften ...

Årets bundprop, Haas, er kun en enkelt gang i denne sæson nået videre fra Q1, men de mange straffe betyder, at både Mick Schumacher og Nikita Mazepin rykker fremad til startgridden.

Foreløbigt ser det ud til, at tyskeren skal starte 13’er, hvilket vil være årets bedste placering for teamet.

Dog er der stadig meget, meget langt til point.

SE OGSÅ: Ni ting du formentlig ikke vidste om Kevin Magnussen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri