Det er Kevin Magnussen, der har taget hans Formel 1-sæde hos Haas-teamet, men nu har Esteban Gutiérrez fundet et nyt sted at køre racerløb.
Den 25-årige mexicaner har meldt ud, at han kører med i det mexicanske grandprix i Formel E 1. april og også gerne flere af sæsonens løb, og så håber han at sikre sig et fast sæde til den næste sæson.
- Det er en radikal beslutning. Der er mange gode kørere. Det er en meget konkurrencedygtig serie, der giver kørerne en meget ens bil, siger Gutiérrez til motorsport.com.
- Det er en fantastisk oplevelse, for det er sjove løb. For mig er det et meget vigtigt skridt i min karriere. Det er en radikal beslutning og en stor satsning for min fremtid, siger Gutierrez.
- Jeg ser den beslutning som et meget positivt skridt, og personligt er jeg meget glad for at have fået chancen for at blive en del af Formula E, siger Gutierrez.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil opnå mange ting sammen. Det har potentiale til at vokse, siger Gutierrez.
Se tv-klippet øverst, hvor en rasende Gutierrez bliver sat på plads af Kevins nye chef
Foreløbig er det usikkert hvilket team Gutierrez kommer til at repræsentere, men et godt gæt er, at mexicaneren afløser Loic Duval hos FF Dragon Racing, men der skulle være muligheder hos yderligere fem teams.
Beslutningen om at køre Formel E betyder dog ikke, at Formel 1 er et opgivet kapitel.
- I øjeblikket er jeg opsat på Formel E, men der er muligheder for at kombinere Formel 1 og Formel E. Jeg er klar til at gøre alt, hvad der er godt for min karriere, og vi arbejder på nogle muligheder, siger Gutierrez.
Der er allerede kørt to Formel E-grandprixer i denne sæsons løbsserie, der slutter 30. juli med løb i Montreal, mens næste løb kører 18. februar i Buenos Aires og her arbejdes der på også at få Gutierrez med.
Mexicanerens skifte til Formel E giver endnu et kæmpe boost til den elektriske bilserie, hvor han bliver den ottende tidligere Formel 1-kører, der optræder. I øjeblikket kører også navne som Nick Heidfeld og Jean-Éric Vergne med, ligesom der findes gode racersønner som Nicolas Prost og Nelson Piquet Junior med blandt de 20 kørere.
Se også: Haas-ejer lovpriser Kevin: Det forventer vi af ham
Her mister Gutierrez forhjulet i vildt stunt:
Kæmpe Kevin-interview: Sådan bedømmer jeg min sæson
Verstappens danske stjernemekaniker: Fra fejedreng til Formel 1
Se også: Mere fart på Formel 1: Nu tager årets første grandprix konsekvensen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.