Vreden ulmer i F1: Topteams har for meget magt

Red Bull-boss er træt af, at giganterne Mercedes og Ferrari bestemmer for meget

Disse tre kørere delte samtlige GP-sejre i 2015 i mellem sig. Nu er Red Bull træt af Mercedes og Ferraris dominans i Formel 1. (Foto: AP)
Disse tre kørere delte samtlige GP-sejre i 2015 i mellem sig. Nu er Red Bull træt af Mercedes og Ferraris dominans i Formel 1. (Foto: AP)

Der er Mercedes og Ferarri - og så er der alle de andre.

Nogenlunde sådan ser magtfordelingen ud i verdens fornemmeste motorsportsserie, Formel 1.

I den forgangne sæson delte Mercedes-duoen Lewis Hamilton og Nico Rosberg samtlige grandprix'er mellem sig på nær de tre, der blev vundet af Ferraris Sebastian Vettel, mens resten af feltet kunne slås om smulerne.

Se også: Tillid fra bossen: Kevin skal lede holdet

Det samme billede tegner sig udenfor asfalten, hvor de to pengestærke bilfabrikanter sidder tungt på magten.

Men nu skal det være slut med de to teams' altdominerende positioner, lyder det fra Red Bull-bossen Dietrich Mateschitz, der er træt af systemet, hvor de to også leverer motorer til konkurrenterne.

Red Bull fortsætter med Renaults motor, mens søster-teamet Toro Rosso endte med at køre 2016-sæsonen med Ferraris 2015-motor.

Og nu understreger Mateschitz, at han bakker om om F1-kongen Bernie Ecclestones planer om at reducere fabrikanternes indflydelse.

Eccleston mener, at de aktuelle hybrid-motorer er for komplicerede og dyre at fremstille.

Det betyder, at kun de store fabrikanter kan levere motorer til feltet, mens uafhængige producenter er sat ud af spillet. Og det vil den 85-årige brite have ændret.

- Indtil vi får en motor, der kan bygges med færre udgifter, ja, så venter der problemer forude, har han tidligere udtalt til  BBC.

De fire store fabrikanter i Formel 1, Mercedes, Ferrari, Renault og Honda, bakker alle op om den aktuelle teknologi, fordi den støtter strategien omkring brændstofeffektivitet i almindelige biler.

Se også: I sit livs form: Sådan gør man Kevin Formel 1-klar

Til gengæld er de også de eneste, som har økonomi til at producere den komplicerede mekanik.

Og det er blandt andet den magt, firkløverets økonomi skaber, Ecclestone vil til livs med en motor, som også mindre firmaer har råd til at producere.

- Bernie har fuldstændig ret, siger Dietrich Mateschitz til Autosport.

- Nu har vi en situation, hvor det er halen, der logrer med hunden. Den magt, Mercedes og Ferrari har, er ikke god for Formel 1, lyder det fra Red Bull-bossen, der håber, at det lykkes at skabe en uafhængig motor, så teams, der ikke selv fabrikerer motorer slipper for at være afhængige af Mercedes, Ferrari, Renault og Honda.

Den idé røg ellers tilbage i glemmekassen, da de fire motorfabrikanter diskuterede den nuværende ordning. Men den er ikke god nok for de øvrige teams, lyder det fra Mateschitz, der står uden motor-aftaler til Red Bull og Toro Rosso efter 2016-sæsonen.

Han fastholder, at motor-problematikken kan ende med, at Red Bull, som har fire konstruktør-titler og fem kører-mesterskaber på CV'et, helt forlader Formel 1.

Se også: Formel 1-boss smutter fra milliard-gæld

- Lige nu er alting ret åbent. vil vil helt sikkert ikke kæmpe om femtepladsen de næste fem år. Hvis vi ikke får en konkurrencedygtig motor efter 2016, har vi intet andet valg end at overveje fremtiden. F1 er ikke Tour de France, og vi vil helt sikkert ikke spille en birolle, siger Mateschitz, som har et godt øje til det arbejde, der er i gang hos Kevin Magnussens Renault-team.

- Det er mit indtryk at de knokler hos Renault med nye mennesker i de ansvarlige positioner. De viser passion, en meget professionel attitude og sult efter succes. Den nye RB12 er en af de bedste biler, vi har sat på banen. Det er et mesterværk af Adrian (Newey - Renaults motorchef, red.) og hans team, roser Red Bull-medstifteren.

- Vores mål er at blive nummer tre efter de to fabriksteams og at slå kunde-teamsene med de motorer, siger Dietrich Mateschitz, der forventer, at Toto Rosso kan ende i top seks i konstruktørernes mesterskab, selvom teamet altså kører med en 2015-motor.

Se også: Hamilton efter kval-kaos: Giv det lige chancen

Kan du huske, da Kevins motor eksploderede?:

Formel 1-kvalifikation i 2016-sæsonen

Q1:
16 minutter

Efter syv minutter bliver den langsomste kører elimineret

Herefter bliver en kører elimineret hvert et minut og 30 sekunder indtil det ternede flag

Syv kørere elimineres - 15 fortsætter til Q2

Q2:

15 minutter

Efter seks minutter bliver den langsomste kører elimineret

Herefter bliver en kører elimineret hvert et minut og 30 sekunder indtil det ternede flag

Syv kører elimineres - otte fortsætter til Q3

Q3:

14 minutter

Efter fem minutter bliver den langsomste kører elimineret

Herefter bliver en kører elimineret hvert et minut og 30 sekunder indtil det ternede flag

To kørere tilbage i det sidste og afgørende halvandet minut

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere