Watt: 2022 bliver et festfyrværkeri

Er man til Formel 1 og motorsport med dansk deltagelse, er der supermeget at se frem til i den kommende sæson

Formel 1 skal strenge sig an for at få en tættere kamp om mesterskabet, end vi så i år. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Formel 1 skal strenge sig an for at få en tættere kamp om mesterskabet, end vi så i år. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Følg Formel 1

Formel 1 ryster posen

2022 FÅR NOGET at leve op til set i lyset af den episke kamp om titlen, vi blev forkælet med i år. Men jeg tror på, at vi får endnu en fantastisk sæson. Med det nye reglement er vi blevet lovet tættere race og flere overhalinger, men den del vil jeg dog tage med et gran salt.

Når jeg tænker tilbage på mine dage i de mindre formel-klasser i biler med næsten ingen downforce og hastigheder, som minder om tempoet bag en Formel 1 safetycar, ja så mærkede man selv her, effekten af at ligge i den beskidte luft.

Men en ting, det nye reglement vil gøre, det er at ryste posten lidt.

FERRARI TROR og håber, at de kommer godt med i 2022, og måske endda bliver bejlere til løbssejre på de gode dage. Carlos Sainz var stærk i den sidste del af i år, men jeg har af en eller anden grund forsat lidt større fidus til Charles Leclerc.

Uanset internt styrkeforhold, er Ferrari i min verden det team med den stærkeste kørersammensætning.

TEAMS SOM Alpine og McLaren melder også ud, at nu er de klar til at kæmpe med i toppen af tabellen, men her tvivler jeg noget mere på, at det lader sig gøre.

Dog vil jeg pege på Lando Norris som en kører, der kun bliver bedre og bedre, og Toto Wolff bør have ham i kikkerten til et sæde, når Sir Lewis hænger hjelmen.

I BUNDEN AF tabellen er jeg overbevist om, at Haas igen kommer til at befinde sig. Et håb for dem er dog, hvis Ferrari rammer rigtigt med deres bil og motor, burde det smitte af på Haas, som jo køber meget i Maranello til deres bil.

Hvis Ferrari rammer rigtigt, kan det smitte af på Haas, men ellers tegner det til en svær sæson - igen - for Kevin Magnussens tidligere team. Her ses Günther Steiner sammen med Ferrari-teamchef Mattia Binotto. Foto: Jan Sommer
Hvis Ferrari rammer rigtigt, kan det smitte af på Haas, men ellers tegner det til en svær sæson - igen - for Kevin Magnussens tidligere team. Her ses Günther Steiner sammen med Ferrari-teamchef Mattia Binotto. Foto: Jan Sommer
 

Men i udviklingsracet har teamet ikke en kinamands chance for at være med, når man blot har købt sin bil som samlesæt. Dernæst er den ene halvdel af kørersammensætningen langt fra noget at råbe hurra for.

I DEN HELT SKARPE ende er det åbenlyst, at Red Bull og Mercedes kommer til at befinde sig, og man kan håbe på, at Sergio Pérez starter, som han sluttede 2021 af, men jeg tvivler lidt.

Max Verstappen er i en liga for sig selv, og med en ny bil, som skal udvikles på, vil man selvklart udelukkende lytte til Verstappen, og følge hans måde at ville have bilen til at køre på. Hvis jeg skal pege på et team, som vil have den største forskel tidsmæssigt på deres to kørere, er det faktisk Red Bull.

Max Verstappen er i særklasse hos Red Bull. Foto: Hamad I Mohammed/Ritzau Scanpix
Max Verstappen er i særklasse hos Red Bull. Foto: Hamad I Mohammed/Ritzau Scanpix
 

MERCEDES BLIVER megaspændende at følge udviklingen hos. Lewis Hamilton virker ikke som en kører, der bare sådan giver op, men hvor meget mon 2021-nederlaget vil bo i hans hoved? Den slags kan altså godt sidde mere fast, end man vil have det til.

Helt galt bliver det, hvis George Russell kommer godt ud af startblokken og giver Sir Lewis tørt på. Så tror jeg på, at det bliver året, hvor formkurven knækker, og at Hamilton vil indse, at ingen storhedstid varer for evigt. Men selv om jeg spår George Russell til at være hamrende talentfuld og en del hurtigere end Valtteri Bottas, er min overbevisning, at Hamilton fortsat vil være teamets spydspids og hurtigste mand.

FIA BØR EFFTER MIN mening kigge alvorligt på regelsættet og udstikke klare retningslinjer for, hvad som går, og hvad som ikke går. Jeg mener, at hvis Michael Masi fortsætter på posten som løbsdirektør, bør man sørge for, at det bliver som del af et panel på tre personer, der i fællesskab afgør spørgsmål som måtte opstå undervejs.

Jeg synes også, at man bør ensrette reglerne for, hvad der sker, når man presser en konkurrent ud af banen. I min bog burde det være muligt at køre god racing og stadig bevare lidt af det gentleman-image, sporten havde i gamle dage. Der bør lukkes helt ned for brokkeri fra teamchefer over radioen, så Toto Wolff og Christian Horner skal have mundkurv på.

PIRELLI HAR LOVET kørerne dæk som i deres nye 18 tommers udformning vil være nemmere at administrere; ergo skal det være lettere at ramme det vindue, hvor de fungerer optimalt. Det tror jeg ikke, vi som seere kommer til at mærket meget til, men jeg kan i den mindste godt lide udseendet på de nye lakridser.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lovende for Lundgaard

JEG HAR I mange år fulgt Indycar, og min interesse bliver ikke mindre af, at vi nu har Christian Lundgaard med i feltet. Jeg synes, det er den helt rigtige vej at gå for danskeren, når nu Alpine-eventyret ikke blev, som han håbede.

Jeg tror, at Indycar vil være godt for Lundgaards fremtid, og jeg ville personligt hellere køre der, end jeg ville køre Formel 1 for at team i den tungere ende. Hvis debuten fra i sommer er noget at gå efter, så kan det blive en hamrende god 2022-sæson for Lundgaard.

JEG ER DOG MEST spændt på at se, hvordan han vil begå sig på de store ovalbaner med næsten 400 km/t., det er altså en helt speciel kategori i sig selv. Jeg spår et godt 2022, hvor det danske talent kan kæmpe med om titlen som årets rookie.

I det amerikanske svar på Formel 2 har vi sørme også dansk deltagelse. Christian Rasmussen er klar til Indy Lights, efter han gjorde rent bord i klassen lige under. Han kender banerne og burde efter min mening godt kunne køre med om titlen, som kan resultere i et sæde i Indycar i 2023.

Christian Lundgaards amerikanske eventyr bliver spændende at følge. Foto: Walt Kuhn/Indycar
Christian Lundgaards amerikanske eventyr bliver spændende at følge. Foto: Walt Kuhn/Indycar
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Stor mundfuld for Vesti

I FORMEL 2 FÅR vi Frederik Vesti at se, og det kan godt blive noget af en opgave for Mercedes-juniorkøreren.

Hvis man kører hos det franske ART team, ved siden af Théo Pourchaire deres franske darling af et supertalent - endda i hans anden sæson i klassen – så er og bliver det noget af en mundfuld.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kan vi få to gange Magnussen at se igen til de 24 timer på Le Mans, hvis Peugeot bliver færdig med sin Hypercar i tide? Foto: Jan Sommer
Kan vi få to gange Magnussen at se igen til de 24 timer på Le Mans, hvis Peugeot bliver færdig med sin Hypercar i tide? Foto: Jan Sommer

Stille år for Kevin

JEG SYNES, at meget tyder på, at Peugeot er alt for langt bagud i forhold at blive klar med deres Hypercar til WEC-sæsonen og Le Mans, og det er noget af en skam. Det vil jo betyde, at Le Mans i 2022 bliver uden Kevin Magnussen og kollega Mikkel Jensen til start. Et stille år venter umiddelbart den populære dansker.

Af andre talenter i sportsvogne har vi jo også Michael Christensen og Nicklas Nielsen. Jeg tror på, at Nicklas Nielsen allerede nu har vist nok færdigheder til, at Ferrari har ham på listen over folk, som skal bag rattet, når deres Hypercar er klar, men mon ikke det først er i 2023. En sæson i LMP2 er slet ikke af vejen, mens man venter på Hypercar-tjansen.

'Jeg har aldrig set det før i Formel 1' - Magnussen om ofrede teamkammerater

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.