Watt: Button ligner en færdig mand i McLaren

Man kalder ikke situationen i McLaren for 'pinlig', med mindre man er på vej væk eller bare er komplet ligeglad, mener Jason Watt

McLaren har option på Jenson Button for endnu en sæson. Afklaring forventes inden den næste måneds tid. (Foto: LAT/McLaren)
McLaren har option på Jenson Button for endnu en sæson. Afklaring forventes inden den næste måneds tid. (Foto: LAT/McLaren)

Efter en sæson på bænken kan Kevin Magnussen være på vej til et hurtigt comeback hos McLaren.

I weekenden skrev en række engelske aviser historier om, at Jenson Button er i fare for at blive droppet til den kommende sæson, fordi hans kontrakt indeholder en lønforhøjelse, og han bliver for dyr i drift sammenlignet med Kevin Magnussen eller Stoffel Vandoorne.

Se også: Engelsk avis: Kevin favorit til McLaren-sæde

Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt synes også, Jenson Button ligner en færdig mand i McLaren. Ikke mindst efter han på Spa brød teamets protokol og kaldte det pinligt at trille rundt nede bagved.

- Hvis man kigger på Jenson Buttons kropssprog og udtalelser denne weekend, taler det også for, at han er på vej ud. Han kaldte situationen i McLaren for en embarrassment eller pinligt. Det er så forbudt som noget kan være i McLaren, og det ved han godt.

Se også: Vettel rasende på dækproducent: Jeg kunne være fucked!

- Det siger mere om, at han er på vej til at forlade teamet end sladderhistorier i den engelske presse. Sådan en udtalelse ville han aldrig komme med, hvis han var sit normale sleske selv med øje for, hvad Ron Dennis og bestyrelsen tænker, konstaterer Jason Watt.

- Det tyder på, at han ved, hvordan pilen peger, eller så vil han bare skide det et stykke ...

Se også: Button støtter Kevin efter skidt kontrakt-nyhed

Læs eller genlæs mandagens Formel 1-chat med Jason Watt:

Live Blog Formel 1-chat med Jason Watt
 

24 kommentarer
Vis kommentarer