Watt om F1-konges plan om piratliga: Glem den håbløse idé, Bernie!

Bernie Ecclestone bør kvæle sin idé om en F1-piratliga hurtigst muligt, mener motorsportsekspert Jason Watt

Bernie Ecclestone elsker rampelyset, men han bør trække sig fra det med værdighed, mener Jason Watt. Arkivfoto: Andy Wong/AP
Bernie Ecclestone elsker rampelyset, men han bør trække sig fra det med værdighed, mener Jason Watt. Arkivfoto: Andy Wong/AP

Den netop afsatte Formel 1-mastodont Bernie Ecclestone tumler ifølge flere velansete medier og eksperter med planer om en selvstændig serie af løb fra 2019 - altså en F1-piratliga.

Ifølge Bild Zeitung går planerne på en række forandringer i forhold til Formel 1, blandt andet et strammere budget, men det bliver ikke nemt for den excentriske brite at få F1-hold med på idéen. Blandt andre Toto Wolff, Mercedes, og Red Bulls Helmut Marko har skudt alle planer ned.

Læs mere om piratliga-planerne her:

Se også: Bernies hævn: Piratliga skal tæmme Formel 1

Og ifølge Ekstra Bladets motorsportsekspert, Jason Watt, er planen om en udbryderliga da også dødfødt.

- Man kan kun trække på smilebåndet over meldingen. Og ikke på den gode måde. Det er en fuldstændig urealistisk idé, og jeg tvivler på, at nogen som helst står i kø for at hoppe med på vognen. Jeg håber, han glemmer den håbløse idé og går med værdighed i stedet for at lade sit eftermæle lide, fordi han ville splitte Formel 1-feltet, siger Jason Watt og fortsætter:

- Der vil kun være tabere ved en piratliga i Formel 1-klassen. Man kan se skrækeksemplet fra USA, hvor Champ Car og Indy Racing League splittedes og sloges om fans, anerkendelse, penge og alt muligt andet. Der kom intet godt ud af det, og det gør der heller ikke af Bernie Ecclestones plan, siger Jason Watt.

Officielt er planen, at Bernie Ecclestone skal tilgå Formel 1 i en rådgivende rolle, efter han mandag blev fyret som chief executive.

Se også: F1's afgående diktator beundrede Hitler og forsvarede Hussein

Se også: Ny ejer med store planer: Sådan bliver fremtidens Formel 1

Se også: Sikke et crash: Formel 1-talent væltede rundt med fan

Kevin afslører: Her er mit bedste F1-øjeblik

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere