Drømmen om et par værdifulde test i grandprixernes åbne fredagstræninger forbliver ved drømmen for Kevin Magnussen.
På Twitter har den 22-årige roskildenser nemlig forklaret, at McLaren ikke vil benytte sig af hans evner i fredags-testene i 2015.
En skuffende melding - men forventet, påpeger Ekstra Bladets formel 1-ekspert, Jason Watt.
- Selvfølgelig er det super-ærgerligt, men det er ikke super-overraskende. For når teamet står over for et stort udviklingsarbejde, så vil de faste kørere køre så meget som muligt.
- Jeg tror ikke engang selv, at han havde turdet håbe på det, siger Watt, der finder det forståeligt, at det bliver Fernando Alonso og Jenson Button, der skal står for det store udviklingsarbejde med at implementere Honda-motoren.
Ny skuffelse for Kevin: Ingen Formel 1-træning i år
- Fra teamets synspunkt er enhver kilometer i den nye bil guld værd. Og at holde Kevin varm er ikke en prioritet.
- Det vil måske endda stille teamets udvikling ringere. For nu har man to af feltets mest erfarne kørere, og de kan nok give kvalificeret feedback om den nye bil, siger Jason Watt, der også er sikker på, at Kevins gamle makker, Jenson Button, helst ikke vil have Kevin i en testbil til et grandprix.
- Hvis jeg var Jenson Button, så ville jeg gøre hvad som helst for at undgå, at Kevin kommer ud at køre. For Button fik kun lige akkurat sædet foran Kevin, så hvis Kevin til en test pludselig kører hurtigere end ham, så ser det ikke så godt ud.
- Sådan vil enhver kører tænke, siger Jason Watt.
Mercedes vil have Alonso hvis Hamilton smutter
Han tror dog ikke, at Button decideret har bedt McLaren-Honda om at se bort fra danskeren - han har bare spillet spillet.
- Det er det almindelige politiske spil - Button har sikkert sagt til alle teknikere, at han nu glæder sig til at køre alt i den nye bil, og så går snakken. Men det er ikke så ualmindeligt.
- Hvis Kevin i denne sæson var blevet spurgt, om ikke Stoffel Vandoorne (McLarens reservekører sidste år, red.) skulle være fredagskører, så havde han nok også sagt nej, siger han - og forsikrer så, at vi ikke har set det sidste til danskeren i Formel 1-sammenhæng.
- De har ikke afskrevet ham. Han kommer til at være med hele vejen alligevel, siger Jason Watt, der håber, at Magnussen nu får lov til at vise sit værd i en af årets få test-sessioner uden for grandprixerne.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.