Watt om Haas-katastrofe: - Det var ikke mekanikerens skyld

Jason Watt svarede mandag formiddag på spørgsmål fra Ekstra Bladets brugere, hvor han bl.a. kommenterede pit-koks, Kevins kommende sæson og Alonsos piveri

Haas-mekanikerne var grædefærdige efter Australiens grandprix søndag, hvor man i to omgange fik skruet både Kevin Magnussens og Romain Grosjeans hjul forkert på.

Det kostede blandt andet Kevins fjerdeplads og udsigt til point for begge kørere i Melbourne. Men ifølge Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt, så var det ikke mekanikernes skyld, at det gik galt. Det forklarede han, da han svarede på spørgsmål fra Ekstra Bladets brugere.

- Hej Jason. Spekulerer på, om det er den samme hjulbolt der re-monteres ved dækskift, eller der sidder en ny klar i nøglen? Hvis det er en ny, kan det måske forklare fejl i to uafhængige situationer?

- Det er samme møtrik, som kommer på igen. Teamet mener, at det var en freak hændelse, at det skete to gange. Det er yderst sjældent, at man får møtrikken skævt på, men det kan jo, som vi så, godt lade sig gøre. Der er nu ikke så meget mekanikeren kan gøre forkert, så det er ikke deres skyld, lød forklaringen fra Jason Watt, inden han uddybede svaret.

- Det går så stærkt ved de pitstop, at manden med luftnøglen ikke når at se møtrikken er skævt på, før det er for sent. Bilen bliver sendt af sted, så snart luftnøglen er fjernet fra hjulet, og i samme splitsekund ser de, at møtrikken er skævt på - game over.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kevin Magnussen udgik efter fejl under pitstop, men det var ifølge Jason Watt ikke mekanikernes skyld. Foto: All Over Press
Kevin Magnussen udgik efter fejl under pitstop, men det var ifølge Jason Watt ikke mekanikernes skyld. Foto: All Over Press
 

- Alonso piver
Jason Watt nåede også lige at sende en lille stikpillle af sted mod McLarens Fernando Alonso, da en bruger spurgte til Alonsos kommentar til, at Haas 2018-model er en Ferrari-kopi.

- Alonso sagde i er interview at de stort set kører med Ferrari chassis fra 17 i år hos Haas. Kan de mon holde trit med de andre midter-teams hele sæsonen igennem med et ældre chassis?

- Alonso piver, og alt er ved det gamle. Hvis det var så nemt at kopiere en Ferrari, så kunne de jo selv gøre det hos McLaren. Jeg er dog sikker på, at Haas har fået mange flere guldkorn fra Ferrari i forbindelse med udviklingen af 2018-bilen, svarede Formel 1-eksperten.

Desuden kom Jason Watt også ind på Kevin Magnussens chancer for at snuppe et sæde hos Ferrari i fremtiden. Det og meget andet, kan du læse svar på i hele chatten ved at klikke her:

LIVE

LIVE

Romain Grosjean måtte ligesom Kevin Magnussen forlade det australske grandprix efter en brøler i pitten. Foto: AP Sport og Spil Haas-drøm blev til mareridt: Brøler til 70 millioner

Se også: Hamilton fattede det ikke: Mercedes indrømmer stor brøler i kulissen

Magnussen skal være stolt af sin præstation i Melbourne, mener Watt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kevin scorer topkarakter - og én stjerne dumper fælt

105 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere