Williams overrasker: Marginaler med Magnussen

Kevin Magnussen var hurtigst af de to Renault-kørere på en 17. plads - Valtteri Bottas starter i første række sammen med Nico Rosberg

Kevin Magnussen begynder løbet som nummer 17. (Foto: AP)
Kevin Magnussen begynder løbet som nummer 17. (Foto: AP)

Marginalerne var på Kevin Magnussens side under lørdagens kvalifikation til Ruslands Grand Prix.

Efter teamkammeraten Jolyon Palmers skrækkelige weekend i Shanghai havde briten fået bedre styr på setuppet til sin Renault og lå tættere på sin danske kollega.

Syv tusindedele var briten hurtigere på det første sæt supersoft-dæk, men da banen blev hurtigere, og situationen spidsede til på nye dæk i slutningen af første kvalifikationsrunde (Q1), tilføjede Kevin Magnussen ham endnu et kval-nederlag.

Marginalt i forhold til Kina, hvor der var næsten et sekund mellem de to.

Med 1.38,914 minutter var danskeren 0,095 sekunder hurtigere end Palmer på sin sidste omgang.

Begge Renault-kørere havde dog tydelige problemer med overstyring, som de prøvede at tæmme Renaulten rundt på Sochi Autodrome.

Q1 blev også endestationen for teamet med 17. og 18. hurtigste tid - kun Sauber og Manor var langsommere. Kevin Magnussen havde over to tiendedele op til Esteban Gutierrez (Haas) på 16. pladsen.

Så der er lang vej op til top ti og sæsonens første Renault-point, når det bliver alvor søndag.

Nico Rosberg har et fantastisk udgangspunkt for sin fjerde sejr i år ud af fire mulige. (Foto: AP)
Nico Rosberg har et fantastisk udgangspunkt for sin fjerde sejr i år ud af fire mulige. (Foto: AP)
 

Lewis Hamilton skulle en tur forbi dommerne efter kvalifikationen på grund en teknikalitet - og slap med en reprimande for ikke at vende korrekt tilbage til banen efter at have kørt for bredt i et sving. Den forsvarende verdensmester fik dog slet ikke mulighed for at køre sidste del af kvalifikationen.

Hans Mercedes blev i Q2 ramt af det samme problem med hybrid-systemet, som også ramte ham i Kina, hvor han startede bagerst. Så da Q3 gik i gang var mekanikerne allerede i gang med at skille raceren ad, mens Hamilton gav interview. 

- Jeg kørte ud i slutningen af Q2 for lige at føle tingene an og mistede kraft på samme måde som i Kina, forklarede han.

Og frabad sig så at beskrive sine følelser direkte igennem til Storbritannien ...

Se også: Hamilton forarget over Red Bull-test: Ligner et skide skjold

I træningerne havde Lewis Hamilton ellers set bedst ud efter sejr i sæsonens tre første løb til Nico Rosberg.

Dermed lå pole position til tyskerens højreben, og det samme gør søndagens grandprix.

Valtteri Bottas holder i første startrække søndag - på grund af Lewis Hamiltons tekniske problemer og Sebastian Vettels gridstraf. (Foto: AP)
Valtteri Bottas holder i første startrække søndag - på grund af Lewis Hamiltons tekniske problemer og Sebastian Vettels gridstraf. (Foto: AP)
 

Sebastian Vettel var syv tiendedele langsommere med næstbedste tid, men tyskeren rykkes til løbet fem pladser tilbage på grund af en skiftet gearkasse.

I første startrække holder i stedet ganske overraskende Williams' Valtteri Bottas. Hans landsmand Kimi Räikkönen skuffede og kørte kun fjerdebedste tid.

McLaren håbede på en plads i Q3 for første gang i denne sæson - og siden skiftet til Honda-motor. Sådan skulle det ikke gå. Jenson Button var bedst af griddens mest erfarne kørerduo på en 12. plads med Fernando Alonso på 14. pladsen.

Kimi Räikkönen skuffede. Finnen var over et halvt sekund langsommere end sin teamkammerat og 1,2 sekunder langsommere end Nico Rosberg. (Foto: AP)
Kimi Räikkönen skuffede. Finnen var over et halvt sekund langsommere end sin teamkammerat og 1,2 sekunder langsommere end Nico Rosberg. (Foto: AP)

Sergej Sirotkin (t.v.) er ny testkører hos Renault. (Foto: All Over Press) Sport og Spil Watt: Pønser Renaults rodebutik på kørerskift?

Sådan reagerede Kevin Magnussen på sin kvalifikation:

Se også: Flere Renault-talenter får chancen: Kevin misser mere træning

Startgridden: Ruslands Grand Prix

1. Nico Rosberg (Mercedes)

2. Valtteri Bottas (Williams)

3. Kimi Räikkönen (Ferrari)

4. Felipe Massa (Williams)

5. Daniel Ricciardo (Red Bull)

6. Sergio Perez (Force India)

7. Sebastian Vettel (Ferrari)*

8. Daniil Kvyat (Red Bull)

9. Max Verstappen (Toro Rosso)

10. Lewis Hamilton (Mercedes)

11. Carlos Sainz Jr. (Toro Rosso)

12. Jenson Button (McLaren)

13. Nico Hülkenberg (Force India)

14. Fernando Alonso (McLaren)

15. Romain Grosjean (Haas)

16. Esteban Gutierrez (Haas)

17. Kevin Magnussen (Renault)

18. Jolyon Palmer (Renault)

19. Felipe Nasr (Sauber)

20. Pascal Wehrlein (Manor)

21. Rio Haryanto (Manor)

22. Marcus Ericsson (Sauber)

*fem pladser straf pga. gearkasse

66 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere