Ydmyget på hjemmebane: Straffe hjælper Kevin og Haas

Fernando Alonso skal starte bagerst efter nyt motorskift - begge finner kører galt under sidste træning

Kevin fra Japan: Bilen føles god - Derfor er Suzuka sindssyg speciel

En stribe af Formel 1's største navne fik en dårlig optakt til lørdagens kvalifikation på Suzuka-banen i Japan.

Værst ser det ud for Fernando Alonso, hvis mekanikere ekstraordinært måtte tage natten i brug, da et hydraulisk problem krævede endnu et motorskift.

Det koster 35 pladsers straf på søndagens grid og endnu en ydmygelse for Honda; endda på japanernes hjemmebane. Til 16 løb har spanieren nu brugt otte forbrændingsmotorer og endnu flere turboer samt andre dele af det komplicerede hybridsystem.

Kun fire af hver er tilladt til en hel sæson ...

Også Jolyon Palmer måtte tage hul på en ny motor, så briten rykkes 20 pladser tilbage.

Begge straffe kan Haas-kørerne formentlig lukrere på, da både Renault og McLaren-Honda synes hurtigere på Suzuka.

Fredagens anden træning regnede væk, og tredje træning lørdag blev en hektisk affære med to røde flag.

Begge finner kørte galt og sendte deres mekanikere på overarbejde.

Valtteri Bottas var ellers hurtigst i sessionen, inden han mistede kontrollen over sin Mercedes og bremsede den med lidt for meget hjælp af barriererne.

Værre ser det ud for Kimi Räikkönen, som tabte bagenden og crashede noget hårdere. Det kostede en gearkasse og dermed fem pladsers straf til løbet, bekræfter Ferrari.

Også superstjerner dummer sig til træning - især på en teknisk svær bane som Suzuka. Foto: AP
Også superstjerner dummer sig til træning - især på en teknisk svær bane som Suzuka. Foto: AP
 

Haas-kørerne fik spoleret deres tid på softdækket på grund af de røde flag, og kun Kevin Magnussen nåede en rigtig omgang på supersoft, hvilket rakte til 14. hurtigste.

Danskeren kom rent faktisk i vejen, da Romain Grosjean skulle forsøge at sætte en hurtig tid til sidst.

Franskmanden brokkede sig over sin danske kollega, men teamet forsikrede, at Magnussen var bekendt med, at der var hurtig trafik på vej bagfra.

- Argh, jeg fik ikke kørt en rigtig omgang i hele sessionen, lød det frustreret fra Grosjean.

Haas-teamet var også en tur hos dommerne lørdag formiddag lokal tid. Deres brøde var ikke elektronisk at have afleveret dæk tilbage i tide efter anden træning.

Tom Kristensen - driving steward denne weekend - og co. takserede den til en betinget bøde på 5000 euro og løfter om at indføre et system, så det ikke sker igen.

Kvalifikationen til Japans Grand Prix køres klokken 08.00 dansk tid og kan følges live på ekstrabladet.dk

Mange ubekendte for Kevin Magnussen og Haas før kvalifikationen. Foto: AP
Mange ubekendte for Kevin Magnussen og Haas før kvalifikationen. Foto: AP
 

 

Se også: Voldsomt crash: Her går det helt galt for Haas-rival

Se også: Problemer hos Kevin: Læk spolerer træning

Se også: Alonso gik amok over radioen: Kevins reaktion er iskold

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Med dommer Tom i F1-kulissen: De skal køre hårdt, men fair!

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen