Forretningsmand kendt skyldig efter Emiliano Salas død

En forretningsmand er kendt skyldig og får sin straf 12. november i en sag om Emiliano Salas død i 2019

Den argentinske angriber Emiliano Sala og piloten David Ibbotson omkom i et flystyrt i januar 2019. Foto: Sebastien Salom-Gomis/Ritzau Scanpix
Den argentinske angriber Emiliano Sala og piloten David Ibbotson omkom i et flystyrt i januar 2019. Foto: Sebastien Salom-Gomis/Ritzau Scanpix

Til januar er det tre år siden, den argentinske fodboldspiller Emiliano Sala og piloten David Ibbotson omkom i et flystyrt.

Torsdag er forretningsmanden David Henderson blevet kendt skyldig i en sag om dødsfaldene.

67-årige Henderson er således dømt ved en domstol i Cardiff, og han får sin straf for to forhold 12. november, skriver nyhedsbureauet PA.

Henderson havde arrangeret flyveturen med agenten Willie McKay, men hyrede Ibbotson som pilot, da han selv var på ferie i Paris med sin kone.

Ibbotson havde dog ikke de nødvendige licenser, og Henderson er derfor dømt for at bringe flyets sikkerhed i fare. Han har desuden tidligere kendt sig skyldig i at arrangere en flytur for en passager uden at have tilladelse til det.

Ifølge både PA og BCC skrev Henderson, kort efter at han hørte om styrtet, beskeder til en række folk og bad dem tie stille, da det ellers kunne skabe problemer.

Ifølge Sky Sport risikerer Henderson op til fem års fængsel for at bringe flyets sikkerhed i fare og yderligere op til to års fængsel for at arrangere turen uden tilladelse.

Til februar skrives endnu et kapitel i sagen om Salas død, når Cardiff og Nantes' konflikt om transfersummen på cirka 130 millioner kroner skal afgøres hos Den Internationale Sportsdomstol, CAS.

Sala havde været i Nantes for at sige farvel til sine holdkammerater forud for et skifte til Cardiff, da han sammen med Ibbotson styrtede ned over Den Engelske Kanal 21. januar 2019.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Argentineren blev dengang mindet med videoen her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri