KOSICE (Ekstra Bladet): Hvis du vil tjene mange penge, kan det være en god idé at begynde at spille ishockey. I hvert fald hvis du er talentfuld.
For tilhører man toppen af poppen, er titlen som 'mangemillionær' lige om hjørnet. Det fineste eksempel er canadiske Connor McDavid, der i sommeren 2017 satte rekord ved at underskrive en aftale, der sikrer ham 100 millioner dollars (665 millioner kroner) frem til 2026.