Annonce:
Annonce:

Fredericias succes fortsætter efter EM-pause

Fredericia vandt 31-28 over Sønderjyske og cementerer sin status som nummer tre i Herre Håndbold Ligaen

Fredericia-træner Jesper Houmark er på vej mod at levere et topresultat i den her sæson. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Fredericia-træner Jesper Houmark er på vej mod at levere et topresultat i den her sæson. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce:

Fredericia HK er den store positive overraskelse i Herre Håndbold Ligaen i indeværende sæson, og det prædikat levede holdet atter op til tirsdag aften.

Her vandt Fredericia med 31-28 hjemme over Sønderjyske. Dermed ligner Fredericia efterhånden en sikker slutspilsdeltager. Holdet står noteret for 25 point efter 19 af 28 grundspilskampe.

Den pointtotal kan kun GOG overgå, mens Aalborg har lige så mange point som Fredericia. De to topkonkurrenter har dog spillet to kampe færre.

For Sønderjyske var nederlaget en bet i jagten på en plads i top-8, der får adgang til slutspillet. Sønderjyderne står noteret for beskedne 11 point på 12.-pladsen og har tre point op til Ribe-Esbjerg på ottendepladsen.

Opgøret i Fredericia var den første ligakamp i 2022, da ligaen har været sat på pause som følge af den netop afviklede EM-slutrunde.

Annonce:

Fredericia var ikke bagud på noget tidspunkt i kampen, men samtidig virkede der længe til at være en forbandelse, der forhindrede hjemmeholdet i at komme foran med tre mål. Efter en lang række forsøg lykkedes den del efter 55 minutters spil.

Det var dog et meget passende tidspunkt i forhold til at få afgjort en kamp, der indtil da havde været tæt på måltavlen og intens på banen.

På Sønderjyskes bænk virkede Klavs Bruun Jørgensen lettere irriteret over nogle af de beslutninger, som hans spillere traf på banen i minutterne op til den tremålsføring, som sønderjyderne aldrig var tæt på at hente i slutminutterne.

Senere tirsdag blev der spillet to andre kampe i Herre Håndbold Ligaen, og det udnyttede Nordsjælland Håndbold til at komme væk fra rækkens sidsteplads. I egen hal vandt nordsjællænderne 30-25 over TMS Ringsted.

Dermed overlader Nordsjælland sidstepladsen til bundrivalen Skive, som tabte 26-28 hjemme til Bjerringbro-Silkeborg.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: