Frygter virus: Aflyser på stribe

Smittefare har fået flere internationale forbund og unioner til at aflyse og rykke sportsbegivenheder i Kina

Coronavirusset har indtil videre kostet mindst 136 mennesker livet. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Coronavirusset har indtil videre kostet mindst 136 mennesker livet. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Cykelløbet Tour of Hainan, fodboldkampe i den asiatiske Champions League, flere World Cup-skiløb samt OL-kvalifikationer.

Det er nogle af de sportsbegivenheder, som senest er blevet aflyst eller rykket på grund af coronavirusset, som indtil videre har kostet mindst 136 mennesker livet.

Senest har Det Internationale Skiforbund (FIS) onsdag formiddag dansk tid aflyst World Cup-afdelingen, der midt i februar skulle være afholdt i det kinesiske distrikt Yanging.

- Selv om smittefaren i Yanging er lav, så er atleternes og aktørernes sundhed og helbred noget, som vi prioriterer, siger præsidenten for FIS, Gian Franco Kasper, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere onsdag ændrede Det Asiatiske Fodboldforbund (AFC) rækkefølgen på de hjemmekampe, som kinesiske klubber skal spille i den asiatiske Champions Leagues gruppespil.

Coronavirusset har nu også fået indflydelse på afviklingen af det asiatiske Champions League. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Coronavirusset har nu også fået indflydelse på afviklingen af det asiatiske Champions League. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
 

Foreløbig drejer det sig om hjemmekampene i de tre første spillerunder for de fire kinesiske klubber i turneringen.

Mandag meddelte Den internationale Cykelunion (UCI), at etapeløbet Tour of Hainan i Kina var blevet aflyst på grund af coronavirusset.

Løbet, som er på niveauet under de store World Tour-løb, skulle være afviklet fra 23. februar til 1. marts. UCI har dog godkendt, at løbet kan afvikles senere på året, såfremt det kan passes ind i cykelkalenderen.

Ifølge internationale nyhedsbureauer er en kvalifikationsturnering til kvindernes basketballturnering ved OL i Tokyo 2020 flyttet fra Kina til Serbien.

OL-kvalifikationer for både kvindernes fodboldturnering og boksning er ligeledes blevet rykket ud af landet.

Det frygtede coronavirus i Kina har frem til onsdag kostet mindst 136 mennesker livet i Kina. Knap 6000 er blevet smittet med virusset. Det menes at stamme fra et dyremarked i storbyen Wuhan.

Alt tyder på, at virusset har smittet fra dyr til mennesker, og at smitten kan føres videre fra menneske til menneske.

Bruno Fernandes skifter med stor sandsynlighed til Manchester United, inden transfervinduet smækker i. Foto: Rafael Marchante/Reuters/Ritzau Scanpix Premier League United tager konsekvensen: Sprænger banken for stjerne

Seneste Premier League-sejr blev til en kneben en af slagsen på 1-2 for Liverpool. Her stanger Henderson sit hold i front i kampens åbning. Foto: Carl Recine Betting Kan de smadre Liverpools stime?

Kobe Bryant døde i en helikopter Sport og Spil Tragedier på stribe: Stjernerne der styrtede i døden

5 kommentarer
Vis kommentarer