Fysiske franskmænd venter i bronzekampen

Danmark kommer på en ny stor opgave på søndag

Nu handler det om at samle kræfter. Frankrig venter på søndag. Foto: Lars Poulsen
Nu handler det om at samle kræfter. Frankrig venter på søndag. Foto: Lars Poulsen

I en uhyre intens og længe meget jævnbyrdig kamp vandt Norge 20-16 over Frankrig i den anden semifinale ved EM i Sverige. Det bliver dermed Frankrig, som Danmark skal møde i bronzekampen søndag i Gøteborg.

Franskmændene er et fysisk stærkt hold, som dog ikke laver forfærdeligt mange mål. Det er et hold, som er bygget op om et meget stærkt forsvar.

Finalen ved EM bliver en gentagelse af VM-finalen sidste år, hvor Norge vandt over Holland.

Norge og Frankrig gav hinanden et tempofyldt opgør i Scandinavium. Det er to hold, der er er vant til at være med, når turneringerne skal afgøres, og derfor er der ikke så meget gummiarm.

Frankrig begyndte bedst anført af den hårdtskydende venstrehånd Alexandra Lacrabere, men da først Norge have fået løbet maskinen i gang, var det Nora Mørk, der overtog hovedrollen. 

Den lille tætte højreback er en scoringsmaskine, og det var om nogen hende der fik vendt kampen i første halvleg.

Frankrig havde svært ved at holde trit med de rapfodede nordmænd, som aldrig viser tegn på, at de har været igennem en lang og hård slutrunde. Det kan godt være de møder enkelte bump på vejen, men de kværner bare videre.

Men franskmændene har også en stærk bænk, og efter pausen sendte Olivier Krumbholz, som konstant har en drikkedunk i hånden, helt friske spillere på banen. Blandt andet den lille playmaker Grace Zaadi, som fik skabt en bedre rytme i det franske angrebsspil.

Godt 10 minutter inde i anden halvleg fik Frankrig kontakt igen. Også takket være at målvogteren Laura Glauser nærmest var umulig at passere. 20 minutter inde i anden halvleg spillede nordmændene stadig bolden lynhurtigt rundt, men score kunne de ikke. Blot fire mål var det blevet til i den periode, og det udnyttede Frankrig til at komme foran med et enkelt mål. Men som nævnt, Norge giver aldrig op.

Det er slut. Der var ikke mere saft på dunken. Foto: Lars Poulsen Jan Jensen Trætte danskere blev kørt over

Hollænderne kan juble, mens Lotte Grigel har sat sig. Grigel var en af tre danskere, som scorede karakteren 1. Foto: Lars Poulsen Håndbold Her er de danske karakterer: Intet fungerede for de tre

4 kommentarer
Vis kommentarer