Gør dig klar til søvnløse nætter: Sådan er det nye Football Manager
VAR, mållinjeteknologi, fodboldfilosofi og et nyt træningssystem. Dette er blot nogle af tingene, du skal håndtere, når verdens mest populære managerspil er tilbage d. 2 november. Football Manager 19 er det mest detaljerige spil fra serien. Og alt er tilrettelagt sådan, at du kan slippe din indre Alex Ferguson løs
Et hav af splinternye detaljer er blevet tilføjet til den seneste udgave af Football Manager. Foto: Sports Interactive.
Annonce:
Ekstra Bladet
Hvert år introducerer Sports Interactive en række nye ting i Football Manager. Sidste år var det spillerroller, spillere som brød igennem og et mere komplekst hierarki i omklædningsrummet. I år er det spillestilen, der er i fokus.
Da VG sidste år snakkede med Miles Jacobson, der er manden bag Football Manager, fortalte han, at han laver spillene sådan, som han selv ønsker at spille dem.