Grim OL-melding: Økonomien er ude af kontrol

Der er brug for at gentænke modellen for afviklingen af OL, lyder det i nyt studie fra Oxford. IOC afviser

Foto: Issei Kato/Ritzau Scanpix
Foto: Issei Kato/Ritzau Scanpix

Lande, der afvikler OL, kan blive ramt af så omfattende omkostninger, at det bedst kan sammenlignes med at blive ramt af en naturkatastrofe.

Sådan lyder den kontante advarsel i et nyt studie fra Oxford-forskere, der opfordrer til at gentænkte modellen for de olympiske lege.

Studiet blev offentliggjort tirsdag. Det konkluderer blandt andet, at samtlige OL siden 1960 har sprængt deres budget. I gennemsnit med 172 procent.

Dyreste sommer-OL til dato var 2012-udgaven i London. Det kostede 15 milliarder dollar (over 93 milliarder kroner). Det toppes af vinter-OL i Sotji i 2014, der kostede næsten 22 milliarder dollar (over 137 milliarder kroner).

Omkostningerne er så uoverskuelige, at det kan sammenlignes med, når et land rammes af eksempelvis et jordskælv eller en tsunami, lyder det.

Det er den danske forsker Bent Flyvbjerg, der er hovedforfatter på studiet.

Han forudser, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) må tage affære.

- Man har set flere byer sige, at de har ændret mening. Det er ydmygende for IOC, og det er med til at tvinge IOC til at håndtere det her, og det er komitéen også godt klar over, siger Bent Flyvbjerg.

- De fornemmer en reel risiko for, at OL ikke længere kan blive afholdt, eller at det kun vil blive holdt i autoritære regimer, hvor en leder kan sige, 'vi skal have OL, og jeg er ligeglad med, hvad det koster', siger den danske forsker.

Prisen for at afvikle vinter-OL i russiske Sotji i 2014 var svimlende 21,9 milliarder dollar (137 milliarder kroner) (Arkivfoto). Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Prisen for at afvikle vinter-OL i russiske Sotji i 2014 var svimlende 21,9 milliarder dollar (137 milliarder kroner) (Arkivfoto). Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Et gult kort til en keeper kan være guld værd. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Bettingtrick: Scor kassen på gule kort

Studiets konklusioner bliver affejet af IOC.

Komitéen oplyser, at forskerne ikke har efterspurgt data fra den, og at forskerne har haft en helt forkert tilgang til undersøgelsen.

Blandt andet har studiet ikke holdt budgetterne for selve OL og for infrastruktur i værtslandet hver for sig.

- Det giver et helt forkert indtryk af, at forbedringerne i infrastruktur kun er gældende i fire uger og helt skal affærdiges bagefter.

- Det er ganske enkelt ikke sandt, og det ser desuden ud til, at man helt ignorerer eftermælet ved at være olympisk vært, siger en IOC-talsmand.

Se også: Gigantisk sensation

Se også: Stopper afklædte billeder

Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Se billederne her: Vonn for fræk til USA

AGF kigger mod Premier League efter en målmand i stil med Kamil Grabara. Foto: Carlos Osorio/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: AGF på keeperjagt i Premier League

53 kommentarer
Vis kommentarer