Grusomt skud-drama: Går amok midt i kampen

Fem er anholdt og en sigtet for forsøg på mord, efter en amerikansk fodboldkamp endte i kaos. En 10-årig er fortsat i kritisk tilstand, og politiet melder om to andre sårede

Amerikansk politi på arbejde efter skyderiet i den amerikanske by Pleasantville. Foto: KYW
Amerikansk politi på arbejde efter skyderiet i den amerikanske by Pleasantville. Foto: KYW

En pludselig skudveksling udløste panik under en amerikansk fodboldkamp på en high school i den amerikanske delstat New Jersey. Det skriver CNN.

Tre blev sårede under skyderiet, der brød ud i tredje kvarter af en kamp mellem Camden High School og Pleasantville High School og fik tilskuere til at flygte fra stadion.

Den yngste af ofrene er 10 år gammel og i kritisk tilstand, mens en mand på 27 afventer operation, og en 15-årig allerede er udskrevet.

Ifølge amerikanske myndigheder havde skyderiet ikke noget med selve kampen at gøre, men var en 'smålig hævnaktion' mellem kriminelle, der havde set kampen som en mulighed for at få rettet op på deres udestående.

- Som et resultat af det blev et uskyldigt barn fanget og såret i krydsilden. Vores nabolag vil ikke lade os holde som gidsel af nogle få idioter, der er opsatte på at sætte vores og vores børns sikkerhed på spil, siger Damon G. Tyner fra Atlantic Countys anklagemyndighed.

Troede, det var fyrværkeri
Flere af spillerne på banen har senere fortalt, at de først troede, bragene blot var fyrværkeri. De blev hurtigt klogere og tog flugten gennem et hegn.

- Vi så bare alle blandt publikum løbe. Træneren bad os om at lægge os ned, men vi ville ikke lægge os ned. Vi ville hurtigt i sikkerhed inde på skolen, så vi løb alle sammen derop gennem hegnet, fortæller Keon Henry, en af spillerne fra hjemmebaneholdet fra Pleasantville High School.

En 31-årig mand ved navn Alvin Wyatt fra City er blevet anholdt for tre tilfælde af forsøg på mord og besiddelse af våben. Sidstnævnte er fire andre mænd, alle mellem 28 og 26, også blevet sigtet for efterfølgende.

Senator og præsidentkandidat Cory Brooker har efterfølgende reageret på hændelsen med et tweet, hvor han kalder angrebet for 'kujonagtigt' og kalder det en påmindelse om, at der skal ændres på våbenlovgivningen. En dramatisk video figurerer også på Twitter, hvor sekunderne før og efter skudaffyringen blev fanget af linsen.

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere