Guld-feber: Eriksen i ny optur

Genoa blev slået med 3-0, da Inter med Christian Eriksen i startopstillingen tog sin femte ligasejr i træk

Optimistisk Hjulmand om Eriksen-situation: Jeg tror Inter har lært ham bedre at kende

Der var aldrig rigtig tvivl om udfaldet, da Inter søndag tog imod Genoa.

Topholdet fra Milano kom foran allerede i første minut, og med to mål på cirka ti minutter i anden halvleg blev kampen endegyldigt lukket.

Christian Eriksen og holdkammeraterne fra Inter har for alvor sat sigtekornet på Serie A-guldet. Søndag blev det til ny sejr, da Genoa blev slået med 3-0. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen og holdkammeraterne fra Inter har for alvor sat sigtekornet på Serie A-guldet. Søndag blev det til ny sejr, da Genoa blev slået med 3-0. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
 

Dermed udnyttede Inter, at Juventus lørdag smed point ved at spille uafgjort ude mod Verona. Inter har på førstepladsen nu ti point ned til de forsvarende mestre fra Torino, der dog har spillet en kamp færre.

AC Milan er syv point efter lokalrivalerne i toppen, men kan lave om på det senere søndag mod Roma.

Christian Eriksen, som på det seneste har fået en del mere spilletid end tidligere, var for fjerde kamp i træk med fra start for Inter søndag.

Men modsat de foregående opgør fik danskeren denne gang lov til at spille alle 90 minutter.

Kampen var kun 34 sekunder gammel, da Romelu Lukaku fik målnettet til at blafre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Romelu Lukaku (til venstre) sørgede for en flyvende start for Inter i søndagens opgør. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Romelu Lukaku (til venstre) sørgede for en flyvende start for Inter i søndagens opgør. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
 

Belgieren modtog bolden cirka midt på Genoas banehalvdel, driblede hen til kanten af feltet og udplacerede gæsternes målmand med en skarp afslutning.

Det kunne sagtens være blevet til mere for hjemmeholdet i første halvleg. Inter sad tungt på bolden, men lykkedes ikke med at score yderligere inden turen i omklædningsrummet.

I anden halvlegs begyndelse var gassen gået lidt af Inters ballon, og Genoa fik mere gang i spillet.

Men Inter vågnede op. Matteo Darmian fordoblede føringen med cirka 20 minutter igen. Denne gang var Romelu Lukaku i oplæggerens rolle.

Alexis Sánchez lukkede lidt efter kampen, da han var vaks på en returbold, som blev headet i mål til 3-0. Sanchez var netop blevet skiftet ind og havde været på banen i cirka 15 sekunder.

Derefter var det bare et spørgsmål om tid, før sejren var en realitet.

Hvem tjener mest i Superligaen? Få svaret og se top-10 i Ekstra Bladet+ lige her!

Uventet gave til Eriksen

Endelig tilbage: - Fantastisk

Stjernens mål-vanvid: Absurd bedrift