Gulddrengen ofrer alt for badminton: Livet med korruption, skilsmisse og egen butler

Kontrasten kan næsten ikke være mere slående. Det halve af året befinder han sig i myldrende metropoler, primært med en asiatisk kakofoni som bagtæppe. Nu sidder han her, en mandag formiddag ved et tomt bord i Helsinge-Hallen, hvor man næsten kan høre støvet lande på gulvet. Og netop den stilhed har han brug for, Danmarks højst placerede idrætspolitiker, som selv udstråler en ro på grænsen til det flegmatiske. - Det er her, jeg slapper af. Det her er mine små pusterum, hvor jeg kan puste ud og få lidt dansk indenbords, bemærker Poul-Erik Høyer. - Det andet handler meget om storbyer, fly, hoteller og møder, som bare kører på. Jeg tænker ikke meget på mig selv men på selve opgaven, når jeg rejser. Når jeg er hjemme, vil jeg ud at fiske sammen med drengene og glædes ved at være sammen med dem. - Det er her, jeg tanker ny energi og lader indtrykkene bundfælde sig. Det er vigtigt at komme hjem og opleve danskheden. Det er dejligt, smiler IOC-medlem og præsident for det internationale badmintonforbund, BWF. Målt på interesse har sporten sin absolutte højborg i folkerige Asien, og det er her, han opererer ud fra organisations hovedsæde i Kuala Lumpur. To vidt forskellige verdener, to vidt forskellige værdisæt. - I Danmark er der en meget fornuftig balance mellem os alle sammen. Hvis kronprinsen går ned ad strøget, vil der nok være nogle, der siger hej til ham, men han bliver ikke overfaldt. - I Østen er der meget interesse om det have en status og at være noget i samfundet. Det giver meget stor respekt. Så det oplever jeg også. Jeg bliver meget ærbødigt behandlet, fortæller han og finder smågrinende en anekdote frem. - Det er sjældent, jeg har en butler, men det havde jeg på hotellet under Thomas Cup-finalen. Min suite var så stor, at jeg skulle have en GPS for at finde rundt. Han havde et rum for sig selv, og så kunne du kalde på ham 24/7. Men jeg glemte jo at gøre brug af ham. Serviceniveauet er en ting, korruption en anden. I Asien er gaver en helt naturlig faktor, og det er en af de kulturforskelle, han gør sig umage med at balancere i, så ingen bliver fornærmede, mens der er ren røv at trutte i. - Korruption er et fænomen, alle vil opleve. Jeg får jo gaver hele tiden, men dem afleverer jeg til kontoret, og så behandler man det der. Enten beholder man dem der, eller også giver man dem til en medarbejder, der har gjort det godt. Jeg skal i alt fald ikke have noget med det at gøre. - Vi diskuterer faktisk, om vi skal skrive ud til alle de nationale forbund, hvordan vi behandler gaver, og at ingen politiske personer tager dem med hjem. Poul-Erik Høyer burde i princippet være et let offer. Han får nogle støttekroner fra Danmarks Idrætsforbund, et årligt beløb på 5.000 dollars fra IOC og diæter, når han er på udebane for IOC og BWF. Ellers er det, der sammenlagt ligner et ansvarsfuldt, internationalt fuldtidsjob ulønnet. Udefra set kan det ligne et paradoks, for der er efterhånden kommet mange penge i badminton. Den kinesiske verdensstjerne Lin Dan lander således årligt et trecifret millionbeløb, og der var en halv milliard seere til Thomas Cup-finalen. - Det handler om transformation. Kun få forbund har kunnet tjene rigtigt mange penge. Fodbolden startede, så kom tennis og golf. Nu kommer andre, og badminton er en af dem, hvor pengene flyder til i en mængde, så det skal administreres på en fornuftig måde. - Vi arbejder hårdt på det. Når jeg skriver under på et regnskab, har jeg et ansvar som præsident. Jeg rejser så meget, at jeg ikke kan have et arbejde. Derfor er jeg nødt til at have en løn, og jeg håber meget på, at det bliver vedtaget til november, siger Poul-Erik Høyer, som ikke er blind for potentialet på det gigantiske, asiatiske marked. - Der er enormt, ja. Men vi har sloges internt mellem Europa og Asien i mange år, og det har gjort, at vi ikke har haft fokus på at udvikle vores sport. - For otte år siden lå vi som nummer 36. I dag ligger vi i kategorien nummer 9-16, siger han og henviser til de IOC-opgørelser, der måler en sports popularitet og økonomi via tal på blandt andet tilskuere, tv-seere og turneringsstruktur. - Det skal ske en holdningsændring fra at være et amatørbaseret og politisk ledet forbund til at blive en professionel enhed, når så mange penge skal håndteres ordentligt. - Det er tre generationers vane, at sådan gør vi. Pludselig har du mange penge, men de skal ikke stå og vokse i en pulje. De skal ud at arbejde for sporten. De store penge følger selvsagt med interesse og eksponering. Og her kæmper badminton på flere fronter. International, hvor sporten har slagside mod øst, og i Danmark, hvor man ofte kan høre danske badminton-ledere vrisse over manglende mediedækning. - Det er jo noget af det værste, man kan gøre, bemærker Poul-Erik Høyer med en let hovedrysten. - Er der et behov, er der også en dækning. Er vi ikke gode nok til at levere, så er interessen faldende. I 80’erne var der ikke e-Sport, som i dag er større end selv fodbold. - Vi har jo troet på det at have et sundt forhold til at dyrke en sport. Vi skal udvikle os og være innovative. Det er et mantra for mig. - Vores struktur med et årsmøde er så langhåret. Den er alt for langsommelig til at manøvrere med. I enhver virksomhed med respekt for sig selv, ville man sige: ’Det kan vi ikke gå og vente på’. Man ændrer hurtigt, hvis det er til gavn for virksomheden. - Vi skal anerkende, at vi har et fundament, men når der er så store valgmuligheder, er det ikke altid badminton, der bliver valgt. - Internationalt er det et langt, sejt træk. Hvis du skal ind i USA, kan du bruge milliarder af dollars, uden der sker en dyt. Men der 1.600 private klubber, og i en del asiatiske områder er sporten populær. Vi skal lave ligaer og holdturneringer, så det rodfæster sig lokalt. Endelig mangler der noget prestige omkring sporten, erkender han. Eller en wauw-faktor, der kan trække både tilskuere og sponsorer. - Folk vil linke sportsfolk op med skuespillere, have noget gossip og high society, se Wozniacki på den røde løber. Der er badminton ikke endnu. - Anna Kournikova var ikke nogen stærk tennisspiller, men hun så godt ud og blev gift med Enrique Iglesias. På den konto blev der bygget noget op. - Vi havde lidt herhjemme med Camilla Martin og Peter Gade, verdens bedste par, men det var mere dansk end internationalt. - Badminton skal stadig arbejde for at levere en vare, hvor kvaliteten er i højsædet. Vores superserie begynder at ligne noget, og jeg vil vove den påstand, at vi kan levere lige så høj standard på tv-skærmen som tennis. - Vores sponsorplatform er stærk i Østen, men globalt er den mindre. Vi kan aldrig trække en sponsor som Audi ud globalt. Konkurrencen er hård i vesten og badminton har stadig ikke den profil. * * * Historien om mit unikke øjeblik Han skrev sig ikke alene ind i badmintonhistorien som den hidtil eneste, olympiske guldvinder. Poul-Erik Høyer skrev sig ikke mindst ind i den kollektive, rød-hvide hukommelse via de scener, der fulgte matchboldene i henholdsvis semifinale og finale i Atlanta for tyve år siden. Ikke mindst sejrsskriget og den iturevne trøje efter semifinale-sejren over Heryanto Arbi fra Indonesien, står stærkt i erindringen. Var det sket i dag, ville de fleste nok gætte på, at det stunt var et led i en planlagt branding-strategi, men det var ikke tilfældet. - Nej, det var hel impulsiv glæde, og derfor gjorde jeg det aldrig siden. Det var et unikt øjeblik, der skal have lov at stå alene. - Efter sejren i semifinalen, vidste jeg, at jeg ville ende på sejrsskamlen. Dengang var der ikke bronze til nummer fire. Derfor var min glæde så stor, forklarer Høyer, der selvsagt tit er blevet mindet om de euforiske øjeblikke i sommeren 1996. - Det står jo mindre og mindre tydeligt, men det er noget, jeg bliver spurgt om igen og igen, og derfor får du det frem på nethinden. - Jeg kan godt huske en del af både semifinalen og finalen. Den første var faktisk bedre spillet. I finalen (mod Dong Jiong fra Kina, red.) var det en mental sejr. Jeg skulle sætte mig på den og stoppe hans hurtige spil. Den var ikke så køn som semifinalen, men jeg fik overtaget og holdt fast i det. - Jeg lagde mærke til, at han hele tiden kiggede ud på træneren, hvorimod jeg havde sat mig det mål, at jeg bare skulle søge øjenkontakt med ham og vise, at jeg var ovenpå. ’Du kan bare komme an’, var min sætning undervejs. - Jeg har jo set de klip en del gange, og hver gang går der fem sekunder. Så får jeg gåsehud. Billedet fra semifinalen står stærkest sammen med det øjeblik, hvor jeg står på sejrskammelen og tænker: ’Er det virkelig mig, der står her? Et det virkelig sandt? Jubelscenen med den iturevne trøje inspirerede senere andre til at gøre det samme. Australske Patrick Rafter fejrede året efter sin sejr ved US Open i tennis på samme måde, mens den tyske diskoskaster Robert Harting drev det lidt længere ved at rive sin bluse helt og aldeles fra hinanden. Poul Erik Høyer tror ikke helt på, at en landsmand vil gøre ham følgeskab i guldklubben ved OL i Rio. - Jeg forestiller mig to medaljer, en sølv og bronze. Vi har to gode herresingler, og de kan godt gå hen og lave noget stort. De er ikke favoritter men dark horses. Vi har også medaljechancer i double. Men guld, den tror jeg ikke på. * * * Vores OL-hotel har fået det gule kort Spørger man IOC-medlem Poul-Erik Høyer, om han er bekymret for, om Rio kan afvikle OL på forsvarlig vis, holder han en lille pause og ifører sig et skævt smil. - Jeg har ikke været der for nylig, men jeg får jo dessiner hele tiden. - Vores hoteller har fået tildelt grønne, gule og røde kort. De røde bliver ikke klar, de gule bliver det nok og forventes klar til at bo på men måske med et par ledninger, der stikker ud hist og pist. De grønne er uden problemer. Badminton-hotellet er gult. – Der vil være nogle steder, hvor det bestemt ikke ser færdigt ud. Til bueskydningen kommer folk til at sidde direkte på beton, fordi stolene ikke når frem, og jeg er også lidt bekymret for transporten. - Vi må sande, at Brasilien har haft nogle økonomiske udfordringer efter finanskrisen, som de lider meget under. Der er modstand i det lokale område. Og så har der ikke været konsensus i den nationale politik, hvor de har kæmpet mod hinanden. - Så pludselig er der opstået et tomrum mellem VM i fodbold, som var fornuftigt og ansvarligt afviklet. Man skulle bare have fortsat på det niveau – men OL er blevet et politisk hængeparti. - Jeg tror på, at vi nok skal få et godt OL. Det er det, jeg får at vide. Så kan det godt være, at vi har 50 punkter på vores dosmerseddel mod normalt otte. - Nu har staten givet et ekstra beløb. Der bliver gået til den nu, og jeg tror, at der vil være samba i gaderne, og så glemmer vi de mindre ting, siger han i et forsøg på at mønstre noget optimisme. * * * Kronprinsen er stærk på de indre linjer De to danske IOC-medlemmer har forskellige forudsætninger i deres virke, og det fungerer fint, mener Poul-Erik Høyer. - Kronprinsen og jeg taler ikke tit, men vi mødes en gang i mellem for at få drøftet af, hvordan og hvorledes vores holdninger er til det ene og det andet. - Jeg har en større mulighed for at kunne være mere bramfri, mens kronprinsen er lidt mere bundet politisk. - Men han er faktisk rigtig god til at arbejde på de indre linjer. Han tager tit de interne møder og kan for eksempel tage ned for at mødes med Thomas Bach (IOC-præsident). - Han er faktisk ret aktiv. Sport er jo hans stor interesse, og der befinder han sig godt, siger Høyer. * * * Jeg har fået internationalt udsyn Spørger man Poul-Erik Høyer, hvilke forudsætninger han selv mener at besidde for at kunne agere som toppolitiker i international sport, peger han på idrætshallen bag sig. - Jeg kommer fra idrætten selv. Jeg har været hernede i hallen, fra jeg var fem år og siddet på en bænk og ventet på fem minutters spilletid. Mine forældre var aktive her. Min far sad med 17 regnskaber som kasserer for Helsinge Skytte- og Idrætsforening. Den forankring er en egenskab, som er stærk, tror jeg. Siden har han opbygget et internationalt netværk og erhvervet sig et internationalt udsyn, mener han. Først som aktiv og siden som politiker. - Jeg har oplevet, hvordan det er i andre lande og set alt fra armod og elendighed til guld i vulgære dimensioner hos sultanen i Brunei. Det giver en fordel, at jeg har oplevet de forskelle, når jeg skal forstå det politiske spil. - For det udøves meget forskelligt fra den skandinaviske model med den demokratiske proces til den mere direkte og persondrevne som i Kina eller Rusland, hvor en enkelt person skal vise sin styrke og vejen frem. - Som præsident skal jeg kunne drive tingene frem ved at holde fast i mine grundlæggende værdier, men jeg er også nødt til at have respekt for forskellene. Jeg er nødt til at kunne manøvrere i det felt, og jeg har lært af mine oplevelser. * * * Separeret fra Heidi efter 30 år Poul-Erik Høyer mødte Heidi i Helsinge for godt 30 år siden, og de blev gift ti år senere. Sammen har de sønnerne Lasse, 21 år, og Mikkel, 18. Nu har de besluttet at lade sig separere, bekræfter han. - Jeg er helt sikker på, at vi vil bevare et meget nært forhold til hinanden. En gang i mellem vokser man ligesom hver sin vej, så det er et venskab nu. - Vi vil gerne blive her i Helsinge og være tæt på hinanden og stadig ses, siger Poul-Erik Høyer, der tydeligvis ikke har det godt med det smertefulde tema. Det kommer op, da vi taler om, hvorvidt hans omfattende rejseaktivitet har haft nogle omkostninger. Direkte adspurgt bekræfter han, at han nu ser en anden kvinde, der ikke er dansk. - Ja, jeg er i et nyt forhold, men det var ikke derfor, vi gik fra hinanden. Mikkel og Lasse kommer til OL i Rio, hvor deres far glæder sig til at se en masse konkurrencer sammen med dem, som de også gjorde det i London for fire år siden. Generelt føler han ikke, at hans rejseliv har haft for store omkostninger. - Ikke rigtigt, for jeg har fået så meget ud af det. Det er ikke et normalt liv, nej. Det er vel som en en sømand eller fisker, der er ude og hjemme tre måneder ad gangen. - Jeg tror, at andre ville synes, det var fedt at få de oplevelser, som jeg har fået. Jeg fortryder ikke min beslutning om at gå sportens vej. Hverken da jeg spillede eller nu på det politiske niveau. * * * Har også fokus på sporten lokalt Poul-Erik Høyer forener sit internationale arbejde med lokalpolitik. Han er valgt for Venstre i Gribskov Kommune, men også her er sporten i fokus. - Lokalt har jeg den glæde, at jeg har fået lov at beskæftige mig med kultur- og fritids-området. - Vi har markant fokus på at få skabt faciliteter, som skaber større aktivitet. Vi har lige lavet gymnastiksal til vores største forening, en svømmehal og et kampsportscenter, og lur mig om ikke vi til OL i 2020, hvor karate bliver præsenteret, vil se en kæmper her fra Helsinge. - Jeg sidder også i børneudvalget. Det er vigtigt for mig, at vi har et samfund, hvor vi rundt om familielivet kan skabe en ramme, hvor natur og idræt bliver et omdrejningspunkt. Her tror jeg på, at vi i sådan en lille vandkantskommune kan tilbyde noget, der er ret unikt.

Gulddrengen ofrer alt for badminton: Livet med korruption, skilsmisse og egen butler

Poul-Erik Høyer rejser som Danmarks højest placerede sportspolitiker det halve af året, men han må kæmpe sine kampe mod blandt andet korruption på diæter og andres nåde

Læs videre med
Ekstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre medEkstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre med
Ekstra Bladet+