Annonce:
Annonce:

Håb for OL-atleter: Indgår vaccine-aftale

OL-deltagere kan få stik med vaccinen fra PfizerBioNTech, som har indgået en samarbejdsaftale med IOC

OL-chef Seiko Hashimoto fortalte sidste uge, at publikumskapaciteten for OL i Tokyo nok fastlægges i juni.
Annonce:

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har indgået en aftale med PfizerBioNTech, som er klar til at donere vacciner til OL-deltagere.

Det oplyser IOC.

Nu er det op til de nationale olympiske komitéer at samarbejde med de lokale regeringer om at føre aftalen ud i livet. Herhjemme er det Danmarks Idrætsforbund (DIF), der har status som olympisk komité.

Det kommer til at foregå i overensstemmelse med de retningslinjer, der er for vacciner i det pågældende land, skriver IOC.

Indtil videre har den danske regering afvist, at danske OL-deltagere kan springe vaccinekøen over. Andre lande har forsikret, at OL-atleter er vaccineret inden OL, som skydes i gang i Tokyo den 23. juli.

Det er dermed ikke sikkert, at torsdagens udmelding får betydning for danske atleter.

IOC understreger, at de doser, PfizerBioNTech har tænkt sig at donere, ikke bliver trukket ud af eksisterende vaccineprogrammer rundt omkring i verden.

Annonce:

- Denne donation af vacciner er endnu et værktøj i værktøjskassen, der skal hjælpe os med at gøre de Olympiske og Paralympiske Lege i Tokyo sikre for alle deltagere og for at vise solidaritet over for vores japanske værter, siger IOC-præsident Thomas Bach.

Det har tidligere været fremme, at befolkningen i Japan i overvejende grad er imod, at OL overhovedet skal afvikles.

Landet gennemgår i øjeblikket den fjerde coronabølge.

I en meningsmåling blandt japanerne udført af det japanske nyhedsbureau Kyodo i april svarede 72 procent af de adspurgte, at de ikke ønsker at afholde OL i landet til sommer som planlagt.

Tidligere har IOC meldt ud, at OL-atleter på IOC's regning ville blive tilbudt en kinesisk vaccine mod coronavirus.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

De lovlydige straffes, alle de andre går fri
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: