Annonce:
Annonce:

Åbenhjertig Møllgaard: Jeg var bange

Forsvarsspecialisten vidste, den var gal, da han vred om mod Bahrain, og det kommer til at sætte sit præg på resten af sæsonen

Henrik Møllgaard tager sig tid til at forklare forløbet omkring sine skade. Foto: Lars Poulsen
Henrik Møllgaard tager sig tid til at forklare forløbet omkring sine skade. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Håndbold

Han blev sparet i åbningskampen mod Belgien men gik derpå ind i startopstillingen mod Bahrain og viste omgående sit store værd i midterforsvaret.

Men så blev Henrik Møllgaard skadet. Et vrid i anklen, og kampen var forbi for Aalborg-profilen.

Han humpede ud i 2. halvleg efter at have siddet og bandet i smerter på bænken, så selv landstræner Nikolaj Jacobsen drejede hovedet.

- Når Møllgaard bander, så ved vi, det gør ondt, som Jacobsen formulerede det efterfølgende.

Nu er han klar igen og spillede store dele af kampen mod Kroatien torsdag aften.

- Én ting er, at jeg går ud med en skade. Men jeg var også meget bange, fordi…, kommer det, mens Møllgaard skærer en grimasse. Som om det næsten gør fysisk ondt at gentage.

Annonce:

'Det er jo ikke meningen'
- Jeg troede ikke, at jeg kunne nå derned, fordi den i forvejen var tapet hårdt op. Og så er det jo ikke meningen, at den skal ned og ramme gulvet og mærke det dér knæk, siger han.

Anja Greve tager fat på arbejdet med Henrik Møllgaards ankel, lige så snart skaden er opstået mod Bahrain. Foto: Lars Poulsen
Anja Greve tager fat på arbejdet med Henrik Møllgaards ankel, lige så snart skaden er opstået mod Bahrain. Foto: Lars Poulsen
 

Greve og Møllgaard i selskab med en anden skadet spiller, Rasmus Lauge, onsdag - fire dage efter skaden opstod. Foto: Lars Poulsen
Greve og Møllgaard i selskab med en anden skadet spiller, Rasmus Lauge, onsdag - fire dage efter skaden opstod. Foto: Lars Poulsen
 

- Den er lidt ødelagt i forvejen, den fod. Og måden jeg faldt ned på, og måden jeg følte det på…der var jeg sikker på, at der ikke var så meget tilbage at komme efter, siger han.

Henrik Møllgaard siger det ikke, og det er slet ikke sikkert, han har tænkt tanken. Men måden han formulerer sig på, måden han stopper sig selv. Måske nåede han at forestille sig, at VM var slut, at foråret i Aalborg var ødelagt. Og når man er 38 år, så…

Men det forholder Møllgaard sig ikke til.

- Det gode er, at det er sket så mange gange, og det fortager sig hurtigt. Det er jo fordelen ved at være en sådan lidt lettere brugt model, kommer det med et smil.

Anklen havde det ikke godt søndag efter kampen, og mandagen var også lang at komme igennem. Men tirsdag var der bedring.

Annonce:

- Det lyder jo dumt, men det er jo fordelen ved, at det hele er så smadret. Det er jo, at smerterne jo bare skal lægge sig, så kører man jo videre.

Havde været bedre mod USA
Han sad over mod Tunesien, men nu er han klar igen. Ikke så meget pjat. Assisterende landstræner Henrik Kronborg sagde inden kampen tirsdag, at Møllgaard kunne have spillet, hvis det havde været finalen. Men nu var der ingen grund til at forcere tingene.

- Det var fint, at jeg kunne få en hviledag. Vi kunne have tvunget det igennem, men det var så nok gået ud over resten af turneringen.

- Så var det vel fint, at det var dér, det skete…?

- Argh, vi spillede jo stadig om to point, og uden at forklejne USA, så havde det nok passet bedre på lørdag, når vi skal møde dem, siger han med henvisning til overraskelsen fra gruppe G, som Danmark er storfavorit til at slå.

Henrik Møllgaard leverede en forrygende forsvarsindsats mod Bahrain, inden han skadet måtte udgå. Her det Mohamed Habib, der får sig en overhaling. Foto: Lars Poulsen
Henrik Møllgaard leverede en forrygende forsvarsindsats mod Bahrain, inden han skadet måtte udgå. Her det Mohamed Habib, der får sig en overhaling. Foto: Lars Poulsen
 

Tilbage er så bare smerterne. For dem slipper han ikke for.

- Siddet det i hovedet på dig?

Annonce:

- Nej, nej, nej. Prøv at hør, det gør det ikke. Overhovedet ikke. Selvfølgelig kommer det også til at gøre lidt ondt, når jeg skal spille på den. Men det er jo bare smerter. Det er til at håndtere. Når vi først er i gang derinde, så kommer det ikke til at sidde i hovedet. Det er jo ikke noget, hvor jeg risikerer min førlighed. Den kommer bare til at blive irriteret de næste 14 dage.

Henrik Møllgaard glæder sig i stedet over, at han bliver behandlet så fornemt, som det er tilfældet i DHF-regi.

- Jeg får jo kæmpe opmærksomhed. Alt hvad jeg kunne ønske mig. Der er jo fys døgnet rundt, der er ismaskiner og kompressioner. Man kan jo gøre alt det, man ikke lige kan nå derhjemme til hverdag, siger han.

- Der bliver passet godt på mig, og det bliver da også bedre over de næste dage. Selvfølgelig kommer vi hjem og skal bare klø på (efter VM, red.) og så videre. Derfor er der heller ikke nogen ro. Så det bliver sådan et lidt langstrakt forløb nu. Men det bliver trods alt ikke værre, end det har været nu.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: