Åh, Gud: Sværest mulige modstander for Gudmundur

Gudmundur Gudmundsson kommer ikke til at sove i nat. Der skal ses video. Og det bliver med den sværeste mulige modstander Ungarn, meddeler han, inden 1/8-finalen

GUdmundur Gudmundsson havde håbet på et møde med næsten alle andre end Ungarn i den kommende 1/8-finale. Foto: Lars Poulsen.
GUdmundur Gudmundsson havde håbet på et møde med næsten alle andre end Ungarn i den kommende 1/8-finale. Foto: Lars Poulsen.

PARIS (Ekstra Bladet): Planen for Danmark var allerede klar inden kampen mod Qatar blev vundet. De rød-hvide var nemlig allerede videre til en VM-1/8-finale søndag i skisportsbyen Albertville.

Men at Ungarn skulle blive modstanderen var bestemt ikke en del af planen. Slet ikke, hvis man spørger den danske landstræner Gudmundur Gudmundsson.

Faktum er dog, at Ungarn tabte til Hviderusland. Derfor venter den voldsomme modstander fra øst, som før har drillet de store hold. En modstander Gudmundur har det alt andet end godt med.

- Vi har oplevet, at de er svære at spille imod, da vi mødte dem i Danmark under Bygma Cup inden VM. Vi har lært meget af kampen. Men nu skal vi analysere dem så godt som muligt, siger han efter kampen mod Qatar og uddyber, hvilke rædsler der i virkeligheden venter Danmark:

- Det er et meget fysisk hold med store og stærke spillere i forsvar og angreb. De har meget dygtige skytter og en meget stærk stregspiller, som får mange indspil. Det må vi stoppe. Der er mange ting, som bliver en udfordring. Det er en virkelig svær modstander.

Sværest mulige modstander
Selvom Gudmundur og co. slog Ungarn med 24-21 under Bygma Cup i Aalborg inden VM vil islændingen ikke høre tale om, at det er en modstander man ’skal slå’.

- Vi vil meget gerne slå dem, og vi går efter sejren. Det er bare sådan, det er. Det er en meget, meget svær modstander. Det er måske den sværeste modstander, som er landet i en 1/8-finale, som jeg ser det.

Landstræneren er meget overrasket over, at Ungarn bliver modstanderen og ikke Hviderusland eller Chile.

- For jeg synes jo, at Ungarn har et virkelig godt hold. Men de var i en meget svær pulje. Der er sket nogle uventede ting. Jeg har set Hviderusland blive bedre og bedre. Mod Tyskland gjorde de det virkelig godt. Og så fik Ungarn problemer i dag.

Og det kan blive endnu sværere for Danmark, hvis anføreren og forsvarsstyrmanden Laszlo Nagy på 208 centimeter. Spilleren, der blev skadet i Ungarns første kamp mod Tyskland og har siddet ude siden.

- Jeg ved ikke, om Laszlo Nagy er med. Det begynder vi at kigge på. Men det var utroligt vigtigt for os at kunne hvile nogle spillere, så de er friske til kampen.

Danmark møder Ungarn søndag i Albertville. Den kamp spilles klokken 16.

Se også: En mand viste klassen: Her er de danske karakterer

Se også: Danmark får overraskende VM-modstander

Se også: Gjorde rent bord: Danmark qvaste Qatar

Se også: Vi har fået et positivt problem

68 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere