Aalborg Håndbold henter pligtsejr i Skive

Aalborgs håndboldherrer vandt onsdag aften 34-24 ude over Skive i den bedste danske række

Følg Håndbold

Det ligner et parløb i toppen af Herre Håndbold Ligaen med Aalborg Håndbold og GOG som de to hold, der skal kæmpe om at vinde grundspillet.

Aalborg Håndbold vandt onsdag aften med hele 34-24 ude over Skive, mens GOG tirsdag slog Sønderjyske.

Lige nu topper GOG rækken med 29 point efter 15 kampe, mens Aalborg er nummer to med 25 point.

I onsdagens kamp var Skive foran 1-0, og det blev den eneste gang hjemmeholdet var i teten.

Skive fulgte nogenlunde med i starten af kampen, hvor Aalborg kun var foran med 8-6.

Siden udbyggede Aalborg føringen og gik til pause med en komfortabel føring på 16-11.

I anden halvleg lignede det en regulær ydmygelse af Skive, som kom bagud med 14 mål ved stillingen 18-32.

Mod slutningen lykkedes det bundholdet at få reddet lidt af æren og endte med at tabe med ti mål.

Aalborgs bagspiller Buster Juul blev kampens topscorer med syv mål.

Tidligere onsdag vandt Bjerringbro-Silkeborg (BSH) 35-31 hjemme over Lemvig-Thyborøn, mens Ribe-Esbjerg hjemme slog KIF Kolding med 29-27.

Endnu mere knebent vandt Fredericia, som hjemme besejrede bundproppen Nordsjælland Håndbold med cifrene 30-29.

Fredericia er placeret på fjerdepladsen med 19 point efter 15 kampe. BSH er nummer seks med to point mindre.

Ribe-Esbjerg er placeret på ottendepladsen med 14 point - et mere end Lemvig-Thyborøn på niendepladsen. Det er de otte bedste hold, som går videre til slutspillet.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.